Personer der før 2020 har gjort brug af appen Grindr, der er en dating-app for homoseksuelle, kan risikere, at de kan blive identificeret og få blotlagt deres færden og eventuelle møder med romantiske partnere.
Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.
Ifølge avisen har appen nemlig gennem adskillige år indsamlet og videresolgt lokationsdata om brugerne via et annoncenetværk, og de data vil i nogle tilfælde kunne bruges til at identifcere brugerne.
Har lukket for datastrøm
Den amerikanske avis skriver, at data om Grindr-brugerne som minimum har været til salg siden 2017.
Grindr oplyser dog, at selskabet for to år siden lukkede for datastrømmen.
De solgte data indeholder ikke navne eller telefonnumre på brugerne, men ifølge Wall Street Journal ville lokationsdata i nogle tilfælde kunne bruges til at afsløre personers hjemmeadresser og arbejdspladser, hvilket kan bruges til at identificere dem.
Samtidig vil dates mellem to brugere kunne afsløres, hvis datasættet viser, at brugere har opholdt sig på samme lokation samtidig i en længere periode.
En talsperson for Grindr hævder dog, at appen i dag deler færre data end de fleste store digitale platforme.
”Siden starten af 2020 har Grindr delt færre informationer med sine reklame-partnere end nogen af de store tech-platforme og de fleste af vores konkurrenter,” lyder det fra Patrick Leniham, der er talsperson for Grindr.
Han hævder samtidig, at Grindr gennem de seneste to år ikke har indsamlet og delt data i et omfang, der vil gøre det muligt at identificere brugerne.
Sikkehedsfolk addvarer om data
Ifølge Wall Street Journal har amerikanske sikkerhedsrådgivere længe advaret mod, at frit tilgængelige data på de kommercielle-markeder, kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko.
Overfor ansatte i den amerikanske regering har sikkerhedsrådigvere ofte brugt netop
Grindr-data som et eksempel på, hvordan denne type data kan blotlægge intime detajler om borgere.
At risikoen ikke blot er teoretisk understøttes af, at det sent som i fjor kom det eksempelvis frem, at lækkede Grindr-data var blevet brugt til at identificere en katolsk præst, der samtidig var topfigurerne i den katolske kirke i USA, som homoseksuel.
Katolske præster skal leve i cølibat, og samtidig tager den katolske kirke i USA afstand fra alle seksuelle aktiviteter, der ikke foregår inden for rammerne af et heteroseksuelt ægteskab.
Afsløringen havde derfor store personlige konsekvenser for præsten, der efterfølgende sagde sit job op.