Det er sjældent sjovt at blive fyret.
Men Twitters topchef Parag Agrawal har sikret sig et gyldent plaster på såret, hvis Twitters kommende ejer Elon Musk skulle finde på at udskifte ham.
Ifølge Reuters vil Parag Agrawal således være sikret 42 millioner dollar, hvilket svarer til 290 millioner kroner i aftrædelsesordning, hvis han bliver fyret.
Det er analysetfirmaet Equilar, der er kommet frem til værdien af hans aftrædelsesordning, som blandt baserer sig på oplysninger om hans årsløn samt værdien af hans aktieoptioner.
Den 37-årige indisk-amaterikanske Parag Agrawal tiltrådte som topchef i november, hvor han overtog positionen fra Twitter-stifter Jack Dorsey.
Parag Agrawal har således blot været topchef for selskabet i få måneder, men sidste år kunne han dog fejre 10 års jubilæum hos Twitter, hvor han senest har indtaget posten som teknologdirektør.