Microsoft skruer markant op for størrelsen på de dusører, som udviklere kan hente, hvis de opdager kritiske sårbarheder i Microsofts produkter.
Dusørerne hæves med op til 30 procent for at finde ukendte bugs og sårbarheder i Microsoft 365, Dynamics og Power Platform.
Det sker som led i helt nye såkaldt scenarie-baserede dusørprogrammer, der nu indføres for de tre Microsoft-platforme, og som kan udløse en dusør på op til knap 180.000 kroner.
Ifølge Microsoft er bounty-programmerne designet til at opmuntre udviklere til at fokusere deres arbejde på "sårbarheder, der har den højeste potentielle indvirkning på kundernes privatliv og sikkerhed".
Microsoft tilføjer også bonusser på mellem 15-30 procent oven i den generelle Microsoft 365-bounty for Office 365-produkter og Microsoft-kontosider til Outlook, Teams, SharePoint Online, OneDrive, Skype og mere.
Sidste år implementerede Microsoft lignende scenariebaserede dusører for Teams med et maksimalt beløb på lidt over 200.000 kroner.
Og i december føjede Microsoft også seks scenariebaserede priser på op til 412.000 kroner for kritiske fejl i Azure.
Du kan se hele listen over Microsofts forskellige dusør-programmer ved at klikke her.