Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Covid-19-udbrud sætter iPhone-produktionen i stå i Kina

Apples iPhone-producent Pegatron sætter produktionen i bero i Shanghai og Kunshan på grund af corona-udbrud. Nedlukningen af arbejdet kan skabe varemangel ved lokale forhandlere og flaskehalse ved toldmyndigheder.

Virksomheden Pegatron, der er en af de virksomheder, der står for at samle Apple iPhone-dele til hele telefoner har meldt ud offentligt, at virksomheden nu stopper produktionen i sine fabrikker i Shanghai i Kina og i Kunshan.

Det sker som led i strenge Covid19-forebyggelsesforanstaltninger i Kina. Det skriver Reuters.

Kina har sat Shanghai under en stram lockdown siden slutningen af ​​marts.

Og nabodistriktet Kunshan har også strammet grebet om befolkningen for at kontrollere det store Covid19-udbrud, som landet står med lige nu.

Pegatron samler omkring 20 ​​til 30 procent af alle iPhones der produceres, skriver Nikkei Asia.

Ifølge Taiwans Finanstilsynskommission rapporterede i alt 161 børsnoterede taiwanske virksomheder 7. april, at deres aktiviteter i Shanghai og Kunshan er stoppet. 41 af disse fremstiller elektronik.

Virksomheden har indtil nu været i stand til at fortsætte produktionen alene fordi den kinesiske regering tillod nogle producenter at holde driften i gang ved at lave et lukket kredsløb for at reducere chancerne for infektioner. Det skriver Bloomberg.

Lige nu ser det ud til at Pegatron først kan sætte produktionen på de to fabrikker igen igen i slutningen af april eller begyndelsen af maj. Det siger analytiker Ming-Chi Kuo fra TF International Securities til Reuters.

Apple er ikke vendt tilbage med en kommentar på mediets anmodning.

Nedlukningen kan få konsekvenser for Apple-forhandlere verdenover, der lige nu er afhænnngige af den lagerbeholdning, der de har her og nu.

Og problemerne er ikke løst, når produktionen engang går i gang igen.

En stigning i forsendelser og efterspørgsel efter materialer, efter at lockdowns er ophævet, kan også blokere toldmyndighederne, hvilket kan forårsage potentielle leveringsforsinkelser, ifølge en rapport fra dataleverandøren TrendForce.

Pegatron selv siger, at genoptagelsen af ​​arbejdet alene afhang af, at de to fabrikker får godkendelse af Kinas regering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere