Artikel top billede

Streaming: Bag om SpaceX og Elon Musk

I Return to Space fortæller to af verdens aktuelt bedste skabere af dokumentarfilm en grundlæggende spændende historie om moderne rumfart og iværksætteri.

Elon Musk er på godt og ondt en mand, der deler vandene, og han er ufatteligt godt nyhedsstof.

Så det er ikke sært, at Netflix hyrede to nogle af dokumentargenrens tungeste navne, da streamingtjenesten skulle have produceret og instrueret Return to Space, som lige har haft premiere.

Filmens rammefortælling er SpaceX’s Demo-2 mission i 2020, der – som første bemandede opsendelse fra USA i næsten 10 år – sendte to astronauter til den internationale rumstation.

Men Return to Space fortæller også hele historien fra dengang SpaceX bare var endnu en fiks Elon Musk-idé, der aldrig var mere end én fejlagtig opsendelse fra total fiasko og frem til nu.

Noget af det, der gør Return to Space særlig, er kombinationen mellem en grundlæggende spændende historie om den nok mest dynamiske organisation indenfor moderne rumfart og et portræt af grundlæggeren som både forretningsmand, entreprenør og menneske.

Sidstnævnte er ikke en rolle, man er vant til at se den meget mediedækkede Musk i.

For selv om han er ufatteligt dygtig til at skabe – undertiden uheldig – opmærksomhed om sig selv, så har de mange mediestunts det også med at skygge for det arbejde han udfører og de uomgængeligt spændende visioner, han har.

Return to Space er instrueret af ægteparret Elizabeth Chai Vasarhelyi og Jimmy Chin, hvilket nærmest pr. definition gør den seværdig.

De stod senest bag den nervepirrende dokumentarfilm The Rescue – om redningen af et hold drenge i en oversvømmet hule i Thailand – samt den Oscar-vindende og mindst lige så svedfremkaldende Free Solo.

Sidstnævnte handler om klatreren Alex Honnold og hans godt 900 meter lange og rebløse klatretur op ad den lodrette væg El Capitan i Yosemite.

Har man bagefter mod på endnu mere bjerg, kan Vasarhelyis og Chins film ”Meru” for øvrigt også stærkt anbefales.

Men i Return to Space skal vi altså endnu højere op, og filmen er ret beset umulig at komme udenom, hvis man interesserer sig bare en smule for Musk, for rumfart eller for begge dele.

Se traileren her.

Titel: Return to Space / Kan streames på Netflix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere