Artikel top billede

(Foto: Michael Dziedzic)

Høj risiko ved piratkopiering: Ulovlige Microsoft-licenser spreder malware

Der er gang i en ny malwarekampagne, hvor uautoriserede aktiveringer af Windows-licenser kan føre til spredning af malware, hvilket indebærer mange problemer for brugerne. For eksempel kan angriberen få kontrol over brugerens webcam, mirkofon og oplysninger generelt.

Piratkopiering er ikke noget nyt, og det er risiciene ved ulovlige downloades heller ikke, men nu er der endnu en engang fare på færde.

I hvert fald hvis du downloader uofficielle eller uautoriserede versioner af Windows.

Kopier af Windows 10 har nemlig en høj risiko for at indeholde en malware kaldet BitRAT (remote access trojan).

Det skriver mediet Windowscentral.

Faren blev opdaget af cybersikkerhedsselskabet Ahnlab i en ASEC-rapport (AhnLab Security Emergency Response Center).

Baseret på de valgte fildelingsplatforme, som er involverede såvel som teksten i den falske Windows-aktiveringskode, mener selskabet, at malwaren stammer fra området omkring Korea – hvorvidt der er tale om Nord- eller Sydkorea kan ikke specificeres.

"Denne malware bruger webhard, som anses for at være den mest brugte fildelingsplatform i Korea og inkluderer koreanske tegn i sin kode som vist i figuren nedenfor, ser det ud til, at angriberen er en koreansktalende," skriver Ahnlab i sin rapport.

Angriberen får kontrol

Denne særlige malwarekampagne efterligner Windows 10 Pro-licensbekræftelsesværktøjer. Ifølge Windowscentral er Windows højt på listen over software, som piratkopister ønsker at få fingerende i, og det gør, at denne kampagne kan ramme mange forskellige.

"Fordi BitRAT er en RAT-malware, kan dens angriber få kontrol over det system, der er inficeret med det. BitRAT giver ikke kun grundlæggende kontrolfunktioner såsom at køre procesopgaver, serviceopgaver, filopgaver og fjernkommandoer, men giver også ekstra muligheder såsom forskellige funktioner til at stjæle informationer, HVNC, fjernskrivebord, møntminedrift og proxyer," fremgår det an Ahnlabs rapport.

BitRAT-malwaren giver også angriber adgang til brugerens kamera og mikrofon og browser-loggede legitimationsoplysninger ved hjælp af keylogging-funktioner.

Vær opmærksom på sprog og filnavne

Faren kan genkendes ved koreansk kodning, og de bestemte filer, som skaber problemer, har også bestemte navne. I ASEC-rapporten beskrives processen således, når en piratkopist bliver ramt af malwaren:

"En komprimeret fil med navnet 'Program.zip' downloades, og den komprimeres og låses med adgangskoden '1234'. Den indeholder et Windows 10-licensbekræftelsesværktøj ved navn 'W10DigitalActivation.exe'."

"’W10DigitalActivation.exe' er en 7z SFX-fil, der indeholder et egentligt verifikationsværktøj kaldet 'W10DigitalActivation.msi' og malware ved navn W10DigitalActivation_Temp.msi. Når brugeren dobbeltklikker på filen, installerer den begge filer samtidigt. Da både malwaren og verifikationsværktøjet køres på samme tid, bliver brugeren narret til at tro, at værktøjet kører korrekt som vist nedenfor," fremgår det i rapporten.