Artikel top billede

Gratis foredrag: Vi har groft undervurderet neandertalerne

Ny forskning viser, at vore evolutionære forgængere var kløgtigere og sejere, end de har ry for. International bestseller om emnet kommet nu på dansk, og på lørdag den 26. marts kan man møde forfatteren.

De fleste opfatter neandertalere som småtbegavede hulemænd, der næppe ville være i stand til at gå og tygge tyggegummi samtidig – og som fuldt berettiget blev sparket af evolutionens tog.

Men det er efter alt at dømme en grov undervurdering.

Tværtimod viser nyeste forskning, at neandertalerne var seje, kløgtige og dygtige overlevere, der klarede sig gennem hundredtusindvis af år med enorme og barske klimaforandringer.

Det kan man høre meget mere om på lørdag den 26. marts kl. 15:30-16:30, hvor forsker og forfatter Rebecca Wraggs Sykes holder foredrag om sin internationale bestseller ”Kindred: Neanderthal Life, Love, Death and Art.”

Anledningen er, at bogen nu udkommer på dansk under titlen Neandertaler: Liv, død, kunst og kærlighed på forlaget Turbine, og foredraget – som foregår på engelsk – finder sted på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Arrangementet er gratis, men kræver dog tilmelding her.

Her vil man dels kunne høre mere om forfatterens forskning, dels om Neandertaler: Liv, død, kunst og kærlighed, der har høstet massiv ros siden den udkom i oktober 2020 og som indtil videre er planlagt oversat til 19 sprog.

Bogen vandt i 2021 PEN Hessell-Tiltman-prisen for historie og er kåret som årets bog af Current Archaeology. Den er desuden udvalgt som en af de 100 mest bemærkelsesværdige bøger i 2021 af The New York Times.

Læs mere om arrangementet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere