Et politisk flertal i Folketinget har netop besluttet, at Danmark skal have et sæt nye logningsregler.
Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik - den såkaldte logningsbekendtgørelse - er vedtaget med stemmerne 72 for og 31 imod.
Dermed har Danmark fået nye logningsregler, efter at de problematiske regler gang på gang har været udsat.
10. gange er en revision over årene og af diverse justitsministre blevet forhalet.
Landets nye logningsregler står til at træde i kraft senere i marts, 17. og 18, når Højesteret forventes at afsige dom i en sag om, hvorvidt de danske logningsregler i årevis har været ulovlig og været forsømt at blive ændret.
Den danske logningsbekendtgørelse har i flere år været på kant på EU-retten, da den er gået for langt i forhold til en masseovervågning af danskernes teletrafik.
Den risikerer dog meget vel at fortsætte med de nye logningsregler lød det i Folketingssalen fra ordfører fra regeringens støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten, der alle stemte imod forslaget.
Skarp debat i salen
Linjerne var trukket hårdt op inden afstemningen, hvor en heftig diskussion mellem partierne udspillede sig.
På den ene side Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der i generelle vendinger argumenterede for, at logning er et helt afgørende værktøj for politiets evne til at fange forbrydere og hårde kriminelle.
Blandt andet henviste flere til sagen med en dræbt pige i Aalborg, hvor politiet ved angiveligt ved hjælp af logningsdata hurtigt kunne spore sig ind på de formodede gerningsmænd.
Modsat påpegede talerne fra støtepartierne - Samira Nawa (R), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Eva Flyvholm (EL) - at statistikker fra andre EU-lande, der har rettet lovgivning ind, ikke viser nogen nedgang i politiets opklaringsprocenter.
De pointerede, at politiet skal have adgang til effektive værktøjer, herunder logningsdata, men at også borgernes frihedsrettigheder i et demokrati bør være i fokus.
Fra talerstolen lød kritikken, at vi med revisionen af lovgivningen ikke ændrer på den generelle masseovervågning af danskernes teledata, som ellers var udgangspunktet for en revision af loven.
Kritikken lød navnlig, at justitsministeriet selv har konstateret, at der med de nye regler vil være en "væsentlig procesrisiko".
Den formulering henviser til, at der meget usædvanligt stadig er en væsentlig risiko for, at de danske regler er på kant med EU-retten, som de gamle ellers blev revidere for at rette op på.