Artikel top billede

(Foto: Lunar)

Danske Lunar taber "helt som forventet" halv milliard kroner i 2021

Lunar ender på et minus på en halv milliard kroner for 2021, hvor alle sejl var sat ind på yderligere vækst. Selskabet forventer endnu et minus i 2022.

Det koster penge at holde vækstmotorerne hos danske Lunar velsmurte.

Det fremadstormende fintech-selskab kommer ud af 2021 med et minus på over en halv milliard kroner på bunden, viser Lunars netop offentliggjort regnskab.

Helt præcist lyder bundlinjen på minus 515 millioner kroner efter skat.

"Det negative økonomiske resultat var forventet, da Lunar har investeret massivt i vækst, opkøb og lancering af nye produkter," lyder det i årsrapporten.

Lunars ledelse gør samtidig opmærksom på, at en positivt månedlig indtjening, som blev forventet i den seneste årsrapport, ikke materialiserede sig på grund af førnævnte fokus på vækst, men også som følge af de omfattende restriktioner, verden under corona-krisen har været ramt af.

Lunar ser samtidig tilbage på et hæsblæsende 2021, der foruden en række store opkøb af Paylike og Lendify, også bød på yderligere investeringer i selskabet på 2,3 milliarder kroner.

Lunar Group havde per decemeber 2021 over 400 ansatte og mere end 400.000 kunder på tværs af Danmark, Sverige og Norge.

For 2022 forventer Lunar fortsat kontant fokus på vækst og nye produkter. Forventningen er endnu en negativ bundlinje - her et minus på mellem 200 til 300 millioner kroner.

Du kan læse hele Lunars årsrapport for 2021 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren