Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Cybereksperter fra seks EU-lande samles i specialstyrke: Skal forsvare Ukraine mod den russiske it-trussel

EU har samlet et hold af cyber-eksperter fra seks lande, der skal hjæpe Ukraine med at modstå den stigende russiske cyber-trussel.

EU er ved ved at implementere et specialiseret hold af cybereksperter, der skal hjæpe Ukraine mod den russiske it-trusssel.

Det såkaldte cyber rapid-response team (CRRT) består af otte til 12 eksperter fra Litauen, Kroatien, Polen, Estland, Rumænien og Holland.

De har forpligtet sig til at beskytte Ukraine mod cyberangreb, både på afstand men også i selve landet, skriver BBC.

En talsperson fra CRRT-holdet advarer om, at der er stor sandsynlighed for russiske it-angreb.

"Vi kan se, at cyber-angreb er en vigtig del af Ruslands hybride værktøjskasse," siger talspersonen til mediet.

Tidligere på måneden blev Ukraine ramt et overbelastningsangreb, der fik de to største banker i Ukraine samt udenrigsministeriets hjemmeside til at gå i sort. Her mener Storbrittannien og USA, at det var Rusland, der stod bag.

Forsvarsministeriet i Litauen har skrevet i et tweet:

"Som svar på Ukraines anmodning aktiverer vi er litauisk-ledet cyber-team (CRRT), som vil hjælpe ukrainske institutioner med at håndtere de voksende cybertrusler."

Holdet af cybereksperter består af forskellige kompetencer, lyder det. Her er ekspertise inden for hændelsesreaktion, efterforskning, sårbarhedsvurdering og andet for at kunne reagere på de forskellige scenarier.

Rusland er af flere omgange blevet beskyldt for at bedrive hybrid krigsførsel, både i Georgien og i Krim, hvor indsater på landjorden kombineres med indsatser i cyberspace.

Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, har tidligere fortalt Computerworld, at Rusland er langt foran, når det gælder krigsførsel i cyberspace.

Rusland har nemlig specifikt udviklet offensive cyberkapaciteter, og dertil har landet viljen til at bruge det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren