Artikel top billede

(Foto: Anthony Quintano.)

Facebook: "Vi har absolut intet ønske om at trække os ud af Europa"

"Vi har absolut intet ønske om at trække os ud af Europa; selvfølgelig gør vi ikke det." Sådan skriver en topprofil hos Meta, efter historier om at Facebook og Instagram måske var på vej af EU florerede tidligere på ugen.

Det kom frem tidligere på ugen, at Facebooks moderselskab Meta i en rapport til amerikanske tilsynsmyndigheder havde antydet, at SoMe-selskabet gjorde antræk til at trække nogen af sine mest populære platforme af det europæiske marked efter Schrems II-afgørelsen i 2020.

"Hvis en ny transatlantisk dataoverførselsramme ikke vedtages … vil vi sandsynligvis ikke være i stand til at tilbyde en række af vores vigtigste produkter og tjenester, herunder Facebook og Instagram, i Europa," lød beskeden.

Denne sætning blev samlet op af medier verden over - Computerworld inklusiv - og fortolket som en regulær trussel fra SoMe-selskabets side.

Men denne sætning skulle åbenbart mere bare forstås som en konstatering af sandsynlighed.

Markus Reinisch, der bærer titlen vicepræsident for offentlig politik i Meta Europe, skriver udtrykkeligt i et blogindlæg på bagkant af nyheden, at Meta absolut ikke truer med at forlade Europa.

"Der har været rapportering i pressen, at vi "truer" med at forlade Europa på grund af usikkerheden om dataoverførselsmekanismer mellem EU og USA. Det er ikke sandt. Som alle børsnoterede virksomheder er vi juridisk forpligtet til at oplyse væsentlige risici til vores investorer. I sidste uge, som vi har gjort i vores foregående fire regnskabskvartaler, afslørede vi, at fortsat usikkerhed om dataoverførselsmekanismer mellem EU og USA udgør en trussel mod vores evne til at betjene europæiske forbrugere og drive vores forretning i Europa."

Han fortsætter:

"Vi [Meta red.] har absolut intet ønske om at trække os ud af Europa; selvfølgelig gør vi ikke det. Men den simple virkelighed er, at Meta, ligesom mange andre virksomheder, organisationer og tjenester, er afhængig af dataoverførsler mellem EU og USA for at kunne drive vores globale tjenester. Vi er ikke alene. Mindst 70 andre virksomheder på tværs af en bred vifte af industrier, herunder 10 europæiske virksomheder, har også hævet risiciene omkring dataoverførsler i deres indtjeningsansøgninger."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere