Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi mangler folk. Alle skifter job hele tiden. SU'en er for høj. Alt er faktisk for højt. Og ingen kan finde nok kvalificerede til alle de ledige jobs. Panik-panik.
At de blå (ikke de borgerlige i denne sammenhæng, men de blå) partier ikke liiige synes, at folk med brun hud kan bruges, mens de, der er bare nogenlunde hvide, altid kan bruges i rå mængder (inklusive dem, der bruger selvbruner), kan måske ikke længere undre, men dog fortsat forundre.
De blå burde da være bare sådan lidt positive over for internationalisering, effektivisering, generel velfærdshævning i Verden, udvekslinger, samhandel og - måske ikke mindst - erhvervslivets behov. Altså borgerlige, ikke?
Tilbage til den rigtige Verden og væk fra fjolle-ideologer og meningsmålingsmani: Vi bør også lave en mere direkte og iskold analyse af, hvorfor arbejdsgivere mangler folk.
Jeg tror nemlig, for en gangs skyld, på nogle af den røde fløjs folk, der mener, at arbejdsgiverne godt kunne skaffe en del flere folk, end de selv tror og siger, hvis de gad at være bare LIDT mere fleksible i deres krav til ansøgerne.
Eller bare svare på de ansøgninger de får.
Når jeg ser endnu et indslag eller en artikel, hvor en arbejdsgiver, blidt guidet hen til mediet af Dansk ErhvervIndustriArbejdsgiverforenings lobbyister, fortæller, at hanhun ikke kan skaffe folk, så tror jeg jo på det.
Hvad med disse to spørgsmål?
Men jeg synes bare aldrig man stiller to spørgsmål, der falder mig ind i en situation, hvor der mangler folk til en arbejdsplads:
- Søger I folk af en bestemt type, alder, hudfarve, uddannelse?
- Søger I folk til at arbejde fuld tid, deltid eller nu og da, og hvornår på døgnet?
Det første spørgsmål vender jeg tilbage til om lidt.
I den anden kategori vil det nok ofte vise sig, at restauranter og barer, som jeg personligt sætter stor pris på, reelt kun kan overleve, hvis de finder unge mennesker, der kan snuppe aften/natte-vagter og synes det er fedt at stå i høj musik og råbe hen over en bar. Fint nok.
Og hotellerne skal ofte bruge folk på mindre end fuld tid, og sæsonbestemt, til rengøring på værelserne. Fint nok.
Når vi har høje lønninger, høj levestandard, høj SU og masser af fagforeninger, så er det betingelserne.
Og eftersom der bliver færre unge til at betjene de stadigt flere ældre, der jo går på barer og restauranter fordi de kan og fordi de har råd, og eftersom de unge alle får en høj uddannelse og bliver ansat i en styrelse, så skal vi til at tænke i seniorbarer, hvor musikken er så passende lav, at bartenderen kan høre, hvad du bestiller og har en behagelig stol at sidde i.
Vi skal have sænket baren, som man siger.
Magten tilbage til rigtige mennesker
Jeg ser også en fremtid for mig, hvor det ikke er arkitekterne, der bestemmer indretningen på spise-/drikkestederne i en grad, så al lyd kastes rungende rundt blandt stenhårde materialer, der er på mode på arkitektskolen.
Giv indretningsmagten tilbage til rigtige mennesker, der sørger for, at selskaber større end én person kan høre de andre.
Vi vil have tæpper, duge, gardiner, træpaneler, billeder på væggene, og gerne også kraftige tjenere med høj, kropslig absorbtionsevne, tilbage!
Tilbage til mit første spørgsmål ovenfor (type, alder, uddannelse, baggrund). Lad os konkret prøve at kigge på "vores" verden: Hvad med manglen på folk til IT-jobs? Det hører vi jo en del om.
Først og fremmest: Den der ældgamle joke med, at ansøgeren skal være 19 år gammel og have 22 års praktisk erfaring er ikke helt ved siden af.
Jeg mindes et tip jeg fik for mange år siden om en ansøger fra én, der kendte ham: "Prøv at lægge hans samlede erhvervserfaring fra CV'et sammen".
Det viste sig at være et meget højt tal i forhold til ansøgerens alder. Manden havde faktisk leveret det, som vi alle efterspørger. Og ja, så måtte han have færdiggjort sin videregående uddannelse som 11-årig, og hvad så?
Hurra! Jeg bringer jer gode nyheder!
Der ser ud til at være en uudnyttet arbejdskraft i Danmark og de går uhindrede (og usete) rundt blandt jer!
Jeg taler her om folk, hvor antallet af leveår og antal år med erhvervserfaring er en del højere end hos fresh-out-of-college-folket. You know - de der 50plus-agtige. Det grå sølv, der nærmest ikke ses af folk omkring dem.
Måske burde vi af den grund kaldes Dark Matter, men så bliver de blå nok helt blå i hovedet og vil smide os ud af landet. Og de røde bliver helt røde i hovedet, hvis vi stifter foreningen Dark Matter Lives.
Jeg drak kaffe forleden med en gut, der nok ved en del mere om it-projekter end de fleste, og han kan ikke finde et job. Virkeligt åndssvagt på alle måder, hvis jeg må sige det.
Dygtig, erfaren, kæmpe netværk, masser af energi, ingen syge småbørn, og masser af nødlidende it-projekter... what's not to like? Men han er Plus50.
Og jeg blev ringet op i søndags af en gammel ven, der har en masse erfaring, hands-on og det hele med infrastruktur og andre okkulte EDB-ting, men ikke kan finde et job, selv om han har søgt alt muligt i et års tid et sted i landet, hvor de mangler masser af it-folk. Han er Plus50.
Han har selv ledererfaring og fortalte mig, ironisk nok, at han selv havde forkastet ansøgere, fordi de var 60 - for så ville de garanteret lade sig førtidspensionere, så snart de blev 63 eller 64.
Well, her kunne en snak om hønen og ægget måske være på sin plads.
Hvis man ikke kan finde jobs, uanset hvad man gør, så er det jo ret logisk at lade sig pensionere...og i øvrigt er det vel heller ikke så ringe at have en god arbejdskraft i fire år?
Mere forståeligt var det nok, at jeg heller ikke kunne få job, da jeg lukkede mit seneste firma:
Enten følte arbejdsgiverne, at jeg nok aldrig ville blive glad for at arbejde hos dem, fordi jeg har sejlet rundt om Christiansborg på en trampolin båret oppe af vinposer og hjulpet en medarbejder til at installere en Oracle-database med næsen, eller også var de bange for, at jeg skulle skrive klummer i Computerworld - eller også skulle jeg have fire års praktisk erfaring i anvendelse af én eller anden obskur certificering, som man hurtigt kunne læse op på.
Søgte højt og lavt
Jeg anslår personligt, at ud af de 42 ansøgninger jeg sendte fik jeg ihvertfald svar fra 5-10 arbejdsgivere, hvilket en overgang gav mig den idé at lave en applikation, hvor folk kan indberette de bikse, der gør sådan noget 
. Jeg søgte højt og lavt. Indenfor og udenfor it. Lige meget hjalp det.
Jeg endte selv med at lave to RET sjove ting, før jeg endte her hos TEO via en ven, som jeg engang havde været venlig overfor: Tre-fire måneder i coronahotlinen i Jonstruplejren, komplet med 70+ samtaler på en ni-timers vagt iført multicam-uniform og støvler og tre-fire måneder som temporær it-supporter i en kommune, hvor de skulle udlevere nyt grej til alle.
I kan bare spørge mig om HDMI versus DisplayPort!
Begge dele var virkeligt sjove jobs, og min hustru hævdede, at jeg kom glad hjem hver dag.
Men bemærk, at det ene job skyldtes mit medlemskab af Hjemmeværnet og det andet en gut, der tilfældigvis kørte mig til Jylland og ringede til en ven, som han vidste stod og manglede en supporter.
Ellers er det ikke godt at vide, hvornår jeg havde fundet noget at lave.
Nu er jeg i et fast, it-relateret job og har det sjovt.
Men rejsen har været interessant, som man siger, og det var forskellige netværk og venskaber, ikke de nødlidende arbejdsgivere med jobannoncer, ansøgningsfrister og HR-afdelinger, der skaffede mig jobs.
Det undrer mig, at plus50-folket bliver behandlet på den måde af virksomhederne.
Måske er det ikke rigtigt gået op for os endnu, at vi bliver stadigt ældre og stadigt sundere?
At vi måske derfor ser folk i 30'erne og 40'erne te sig som teenagere? Gennemsnitsalderen i Danmark er trods alt 42 nu, alle inklusive, og stigende (faktum), så os gamle kan vel stadig bruges til ét eller andet . Læs for eksempel hvad Dan Rachlin skrev om dette forleden i EkstraBladet:
https://ekstrabladet.dk/opinionen/danrachlin/hvad-fejler-folk-over-50-aar/9113910
Der var også den her fra Politiken:
Hver anden ledig over 50 år oplever at blive sorteret fra - politiken.dk
I nogle af de lande, hvor selvbruner ikke sælger så godt, taler man om uudnyttet arbejdskraft, for eksempel om den kæmpe pulje af kvalificerede kvinder, der er nødt til at blive SAHM (Stay-At-Home Mom), hvilket jo ikke er et issue i Danmark, hvor vi har outsourcet pasningen af alle dem uden for meget hår (børn, syge og gamle), så kvinderne kan tage et job.
Et typisk billede i de lande, hvorfra vi ikke vil have arbejdskraft, uanset deres kvalifikationer, er, at 75 procent af dem, der tager en lægeeksamen, er kvinder (ligesom i Danmark), men kun 10 procent af dem, der arbejder som læger, er kvinder.
I de lande er ungerne da sikre på at få god hjælp, hvis de bliver syge eller sårede i hjemmet.
Flot or not?
Her i landet har vi en stigende pulje af Stay-At-Home-Gamle (SAHG) med 10-20 gode arbejdsår i dem. Flot. Or not.
Måske kunne SAHG'ere tage sig af SAHM'ernes unger, mens de hjalp os af med manglen på læger? Helt vild tanke.
Nå, men vi skal jo til afdelingen for konkrete forslag og idéer:
1) App'en til HR-shaming (manglende svar, meget lange svartider, osv.) er ikke lavet. Måske TrustPilot kunne lave en lille sidegeschæft?
2) Thorborg bruger data fra Dinero til at rose de arbejdsgivere, der betaler deres regninger hurtigt. Kaare fra JobIndex kunne på samme måde få ratet virksomheder, der svarer alle ansøgere hurtigt.
3) Websitet Plus50.dk er ledigt. Måske Dansk ErhvervIndustriArbejdsgiverforeningen kunne fylde den med indhold og få deres (unge) lobbyister til at promovere den overfor pressen og arbejdsgiverne?
4) AOK og andre mangler stadig en kategori for barer, caféer og restauranter, hvor der er lyddæmpning, som der jo var på ordentlige steder i gamle dage. Trenden er så småt begyndt i New York.
Tak i øvrigt til regeringen for et lovforslag om, at man ikke længere må spørge om en ansøgers alder.
Jeg tror dog, at "Mogens" giver dem et clue på linie med "Louise Amalie" om ansøgerens alders-bracket. Men idéen er rigtig.
Thi når puljen af nyuddannede med seniorerfaring er brugt op, og når den sidste teenager har fået job som seniorarkitekt, så mangler der stadig arbejdskraft. Hvorfor ikke prøve en ægte senior?
Som altid modtager jeg gerne idéer, tilbud, kommentarer og bønner om hjælp på mogensxy@gmail.com
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.