Artikel top billede

Rusland arresterer den tredje gruppe af it-kriminelle i år: Hvorfor har Rusland ændret linje overfor de kriminelle?

Endnu en hackergruppe med rod i det cyberkriminelle miljø er anholdt af russiske myndogheder. Dermed fortsætter den nye linje om anholdelser af kriminelle i Rusland. men hvorfor?

Seks personer, der angiveligt er en del af en hackergruppe, hvis speciale var tyveri og salg af stjålne kreditkort er blevet anholdt i Rusland.

Anholdelserne er sket i forbindelse med en efterforskning der er igangsat op opfordring af Den Russiske Føderations indenrigsministerium.

Det skriver BleepingComputer.

Russisk retshåndhævelse har ikke specificeret, hvilke hackergrupper de anholdte personer angiveligt var tilknyttet.

Disse anholdelser er nummer tre i rækken af arrestationer af russike hackergrupper, som Rusland har foretaget alene i 2022.

Den første arrestation handlede om noget så stort som medlemmer af den berygtede REvil-hackergruppe, der er blevet kendt og berygtet for flere store angreb på globalt plan - særligt mod amerikanske virksomheder og infrastruktur.

I slutningen af ​​måneden arresterede Rusland også lederen af ​​Infraud Organization, en hackergruppe, der forårsagede mere end $560 millioner i tab til virksomheder verden over.

Og det er usædvanlig ny adfærd fra de russike myndigheder. Rusland er ellers blevet kendt som et land, der giver husly til cyberkiriminelle, der retter deres kriminelle gerninger mod andre mål end Rusland selv.

Alle disse anholdelser kan været et udtryk for, at initiativet, der er opstået mellem Det Hvide Hus og russiske repræsentanter, som arbejder på at øge samarbejdet for at dæmme op for den stigende bølge af hacking-aktiviteter, der stammer fra Rusland, virker.

Rusland har længe været under politisk pres fra især USA for at gøre noget ved de kriminelle grupper, som foretager deres lyssky operationer fra russisk jord.

Årsagen til at Rusland pludselig har indgået samarbejde, har Christian Have, der i dag er CTO i SIEM-virksomheden LogPoint og tidligere ansvarlig for sikkerhedsarkitekturen i Rigspolitiet, tidligere givet et bud på til Computerworld.

Han sagde dengang:

"Der er en del spekulationer om, hvorfor de russiske myndigheder slår til nu. Det kan være en magtdemonstration fra Ruslands side, som skal vise, at Rusland har kontrollen med cyberangrebene og kan skrue op og ned for dem efter forgodtbefindende."

Et andet bud lød:

"Det kan være en studehandel mellem Rusland og USA for at lette nogle af de sanktioner, som USA har pålagt Rusland. Det står ikke krystalklart. Det står til gengæld klart, at myndigheder og virksomheder skal være ekstra meget på vagt og sørge for at lede aktivt efter sikkerhedshændelser, så de har en chance for at beskytte sig."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere