Web-servicefirma: Slut med de hellige køer

De siger 'skræddersyet' i stedet for 'standard' og har droppet både de fastansatte sælgere og de forkromede standardløsninger. Cbrain producerer webservices til blandt andet Socialdemokratiets medlemmer og forsøger sig med en franchisemodel, hvor selskabets konsulenter selv kan score kassen.

I en tid, hvor de fleste sværger til standarder, hælder det danske webservice-firma Cbrain til skræddersyede løsninger.

I stedet for ansatte har man en type franchise-model, hvor de tilknyttede konsulenter selv skal kunne score kassen, når de store ordrer kommer ind.

Det gør de blandt andet fra de politiske partier, som Cbrain overtaler til at droppe ideen om at proppe nye funktioner ned i eksisterende CRM- og ERP-løsninger og i stedet bygge fra bunden.

Brød med egen tankegang

Bag de utraditionelle metoder står en flok mænd, som ellers har fulgt parolerne til punkt og prikke før i tiden, forklarer partner og medejer Bo Bache, der - som det er tilfældet med stifterne af Cbrain - har en fortid i Maconomy.

Her oplevede de, at de systemer, de havde været med til at sælge, blev for store og omstændelige at bruge til enhver opgave, selv om standardsvaret til kunden var, at der blot skulle sættes et nyt modul på.

- Vi har i 20 år været med til at missionere for standardsystemer, men vi opdagede, at man skal overveje nøje, hvad de skal bruges til. Hvis du gerne vil have en kunde til at købe dine varer, skal du ikke åbne dit Navision-system for ham, men understøtte den proces og den stemning, som bedst motiverer kunden til at købe, siger Bo Bache.

Det vækker ofte en del mistro fra kunderne, som er vant til at høre lovprisningerne af standardsystemer, men ofte kan de omvendes, forklarer han.

- De tror ikke helt på os, men når de så ser, at andre kunder er gået samme vej, ændrer de mening. De ser jo, at når man får et stort ERP-system, udnytter man kun 10 procent af koden. Vi har skrevet så mange funktioner ind i standardsystemerne, og det er på mange måder godt, men de kræver efterhånden et tre måneders kursus, siger han.

Stiftede nyt efter fyring

Det var tanken om at udnytte webteknologier til at skræddersy helt specifikke funktioner baseret på brugernes behov, der fik Maconomystifter Per Tejs Knudsen til i 2002 at stifte det nye selskab efter sin fyring fra Maconomy efter 19 år i chefstolen.

Han hentede den tidligere Maconomy-kollegaen Bo Bache med. Næsten samtidig med Per Tejs Knudsens exit røg Bo Bache fra sin stilling som landechef for SPSS.

I dag kan de mønstre 17 mand på udvikling og salg i Cbrain. De er dog ikke alle ansatte, en model ledelsen valgte efter i årevis at have siddet som chefer i store organisationer og forhandlet størrelser på firmabiler med sælgerkorpset.

Det gad man ikke mere, og i stedet har man sat en art 7-Eleven-model, hvor hver enkelt sælger driver sin egen forretning.

- Det har givet os en salgsorganisation baseret på partnerskaber med flere tidligere direktører. De kan så bygge deres egen forretning, og vi kan skalere i en helt anden udstrækning end ellers uden at være afhængig af venturekapital, siger Bo Bache.

Webapplikation kontra tre standardsystemer

Cbrain fik sit startskud med en ordre fra Det Radikale Venstre og har siden lavet opgaver for både Carlsberg og Sonofon. Den største af de ordrer, som hidtil er løbet ind, var på en ny web-infrastruktur til Socialdemokratiet.

Partiet havde først sat gang i et udbud på hele tre standardsystemer ? et til CMS, et medlemssystem og et dialogsystem samt på en portal, der skulle stå som overbygning på hele herligheden.

- Men det valgte Cbrain, fordi vi tog udgangspunkt i det enkelte medlem og organisationen og så byggede præcis de funktioner, de havde behov for ? billigere, hurtigere og bedre, siger Bo Bache.

Han understreger dog, fokus på enkeltopgaver ikke betyder, at man får en mere uoverskuelig it-infrastruktur, som ikke spiller sammen. De XML-baserede webapplikationer skal kunne "tale pænt til hinanden" og til standardsystemer, som Bo Bache udtrykker det.

Svært at følge pengene

Når det gælder om at stille virksomheden op i kroner og ører, bliver det hele lidt mere diffust, ikke mindst på grund af franchisemodellen.

Ser man på seneste årsregnskab i Cbrain A/S viser det et behersket overskud. Det forklarer Bo Bache med, at det er tallene for udviklings-delen af virksomheden, mens den reelle omsætning er fordelt på en række selskaber, som de tidligere nævnte salgspartnere står i spidsen for.

Bo Bache vil kun afsløre så meget, som at både overskud og egenkapital vokser, og at selskabet er fuldstændig egenfinansieret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere