Artikel top billede

Streaming: Mere iskoldt had på den uendelige togrejse

Sæson tre af Snowpiecer har snart premiere på Netflix, og det tegner til endnu mere åben krig, men også håb om noget, der minder om en fremtid udenfor de 994 vogne.

Tog er i store træk en udmærket transportform, der dog undertiden kan have et lidt anstrengt forhold til tidsplaner.

Det mest belastende kan dog være at skulle dele den begrænsede plads med irriterende medpassagerer. Men render man ind i virkeligt udfordrende typer kan man altid glæde sig over, at rejsen før eller siden får en ende.

Sådan er det ikke i Snowpiecer, et 16 kilometer langt tog, der non-stop kører verden rundt på et snirklet og mere end 300.000 kilometer langt spor efter en global klimakatastrofe, der har efterladt kloden iskold og ubeboelig.

Flere af de rejsende er morderiske psykopater, og kommer man på kant med ledelsen, risikerer man at få stukket sin arm udenfor. Her fryser den øjeblikkelig til is i den ekstremt kolde luft – og splintres dernæst med en mukkert af en sadistisk sikkerhedsvagt.

Så er S-toget alligevel at foretrække, selv i myldretiden.

Den 25. januar har sæson 3 af Snowpiecer premiere på Netflix, og her er det måske på sin plads med en spoileralert.

Den benhårde klassekamp, som har præget toget siden sæson ét, er nu afløst af åben krig mellem den magtgale Mr. Wilford (Sean Bean) og Layton (Daveed Diggs).

I mellemtiden er Melanie (Jennifer Connelly) efterladt i – og har måske igen forladt – en øde forskningsstation for at undersøge, om kloden endelig er ved at varme op igen.

Det hører vi meget mere om i sæson tre, og baseret på nyeste trailer ser det også ud som om, at der ganske vist er håb, men også at magtkampen fortsætter.

Det skal nok blive ubehageligt. Eller, som en af de medvirkende konstaterer: ”Another day, another near death experience, right?”

Titel: Snowpiercer / Kan ses på Netflix, sæson 3 har premiere 25. januar




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere