Offentlige digitale blanketter samler støv

Trods stærk fokus på digitaliseringen i det offentlige gider danskerne ikke de digitale blanketter. Under hver fjerde dokument, som myndighederne modtager fra borgere, virksomheder og andre myndigheder, ticker ind i digital form.

Selv om en række offentlige instanser har gjort et større stykke arbejde med at digitalisere en række blanketter oplever næsten halvdelen, at hverken borgere eller virksomheder bruger dem.

Det fremgår af Videnskabsministeriets årbog "Informationssamfundet Danmark", som netop er udkommet med materiale fra Danmarks Statistik.

De fleste dokumenter modtages fortsat i papirform hos myndighederne, hvad enten afsenderen er borgere, virksomheder eller andre myndigheder.

Mindre end en fjerdedel

Under en fjerdedel sendes elektronisk til trods for en større indsats for at digitalisere papirgangene, ikke mindst myndighederne imellem, blandt andet via tiltaget Edag og Edag2, som har deadline 1. februar 2005.

Især kommunerne er nået langt i digitaliseringen. Her har 93 procent i et eller andet omfang digitaliseret blanketter.

Men når det gælder fuldt digitaliserede selvhjælpsløsninger, hvor man kan indtaste og afsende informationer på én gang, er ingen af de offentlige myndigheder nået særlig langt.

Kun 15 procent af statslige myndigheder har indført en form for selvbetjening via nettet, og andelen er 11 procent hos kommunerne.

Hver fjerde kommune er til gengæld i stand til at modtage elektroniske betalinger.

Bedre selvbetjeningsgrad
I årbogen påpeges det dog, at tallene kan dække over en noget bedre selvbetjeningsgrad i kommunerne.

Hvis man undersøger et par konkrete kommunale serviceydelser, siger andelen af selvbetjeningsløsninger markant ? eksempelvis kan hver anden kommune tilbyde, at borgere melder flytning via internet eller bruger biblioteksydelser online, og knap 40 procent tilbyder, at man kan indsende resultater fra måleraflæsninger.

For langt de fleste undersøgte serviceydelser er digitaliseringsgraden dog under 15 procent.

Ingen udvikling

Det skyldes ikke mindst, at udviklingen på mange måder er gået i stå i det offentlige. Ifølge analysehuset IDC er borgernes og virksomheders mulgihed for at finde offentlig information via internettet på nogenlunde samme niveau som sidste år.

Der skete stor fremskridt i 2003, hvor Danmark for alvor kom i front. Nu er andre lande ved at nå samme niveau, mens udviklingen i Danmark ligger mere eller mindre brak.

IDC vurderer, at stilstanden blandt andet skyldes, at det var en forholdsvis nem opgave at bygge hjemmesiderne op. Nu er opgaven langt sværere, idet det nu handler om integrationen til de bagvedliggende systemer.

Desuden fokuserer kommunerne for tiden på den kommende strukturreform og dens sammenlægninger, mens borgerservice og arbejdsprocesser ikke er højt på dagsordenen.

Relevant link

Informationssamfundet Danmark 2004 (pdf)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere