Det er svært at komme på et bedre tidspunkt at være spilfan, for aldrig før har udbuddet af kvalitetstitler i alle genrer, været større og nemmere at få fat på end nu. Med en nogenlunde moderne konsol eller PC, og en bredbåndslinje til at sætte dem i kontakt med den nærmeste digitale spilbutik er udbuddet af både gamle, nye og nye der ligner gamle spil enormt.
En af de bedste følgeeffekter af at de digitale spilbutikker kan sælge direkte til deres publikum, er at niche-genrer igen er blevet givet nyt liv, hvilket formodentligt er en af grundende til at vi alle nu kan smide vores penge efter en perle som Shovel Knight Pocket Dungeon.
Hvornår det helt præcist skete at det store spilpublikum fravalgte den klassiske puzzle-genre hvor objekter skal organiseres på tid, er svært at sætte en finger på. Nintendo charmerede for en tid verdenspublikummet med kombinationen af Gameboy og Tetris, mens Tetsuya Mizuguchi senere pustede liv i genren igen med Lumines. Senest kunne man opleve det fornøjelige Puyo Puyo Tetris 2, men foruden disse har der ikke været meget liv i genren.
Genrens vanskelige baggrund er dog ikke til at spore i den nyeste udgivelse fra Yacht Club Games, mini-udvikleren der tilbage i 2014 satsede hele butikken og ramte plet med hittet Shovel Knight. I stedet bliver man budt ind af en pakke med charmerende grafik, fantastisk soundtrack og et spilsystem så lokkende at man altid lige skal prøve en gang mere, når det hele uundgåeligt går galt.
Det hele er bygget op om det univers der blevet etableret med det oprindelige Shovel Knight, hvilket betyder at man støder på mange af de samme figurer, verdner og den samme, hyggelige stemning. Ligesom i originalen er det også muligt at rekruttere tidligere modstandere over til egen side, når først man har haft held til at besejre dem, hvilket åbner op for nye muligheder.
Inden man når så langt skal man dog lige lære det basale spilsystem. Med kontrol over Shovel Knight bevæger man sig rundt på en spilleplade, hvor fjender, livsgivende eliksirer og bonusser vælter ned fra oven. Hver gang man tager et skridt med helten, bevæger alt andet sig også, men selv står man stille vil resten af spillepladen også bevæge sig, men her dog i et langsommere tempo.
Ved at støde ind i en fjende fortager man et angreb, men hvert angreb går også ud over ens eget helbred, hvilket betyder at man hele tiden skal overveje hvad der strategisk bedst kan betale sig. Hænger fjender sammen med en anden fjende af samme slags, vil det igangsætte en kædereaktion når fjenden elimineres, hvor de resterende lignende fjender også vil blive elimineret.
Hver og en af de mange forskellige fjender kræver sin egen strategi, og hvor nogen står klar til at blokere med skjolde eller kaste magiske besværgelser, efterlader syrepytter når de dør. Hver og en af fjenderne ændrer den taktiske tilgang til det hele, hvilket er lidt af en udfordring når spillepladen hele tiden er i bevægelse.
Besejrede fjender efterlader krystaller som kan bruges til at udvide det arsenal af bonusser, som løbende dukker op på spillepladen og gør det hele nemmere hvis man har held til at få fingrene i dem. De simpleste bonusser giver mere helbred eller styrke, mens senere varianter byder på mere udspekulerede muligheder som igen falder godt i tråd med man selv får bedre styr på tingene.
Bonussystemet giver Shovel Knight Pocket Dungeon en lille snert af Roguelite-genren, men er desværre ikke implementeret helt problemløst. De bonusser man løbende åbner op for, gør således den totale samling af bonusser større, hvilket betyder at variationen er større når spillet tilfældigt trækker en af dem op fra posen og introducerer dem på spillepladen. Det havde ikke været noget problem, hvis det ikke lige var fordi at nogle af de bonusser som der er åbnet op for fra starten, også er nogle af de stærkeste i spillet. Resultatet er at man fra tid til anden aktivt modarbejder ens egne chancer ved at åbne op for flere bonusser, og det opfodrer hverken eksperimentering eller progression.
En skæv design-beslutning er dog ikke nok til at ændre ved at Shovel Knight Pocket Dungeon er en sand glæde at spille. At låse op for nye figurer som alle har deres egne evner der ændrer spillereglerne, er nok til at holde motivationen i top, men endnu vigtigere er den grundlæggende spilbarhed i top med et snedig udtænkt spilsystem.
For alle der har savnet et klassisk puzzlespil med masser af dybde og personlighed, er her en oplevelse man ikke må lade sig gå forbi.