Waymo, Alphabets storstilede bilsatsning, løfter sløret for, hvordan fremtidens autonome taxier måske kommer til at se ud.
Det sker efter, at Waymo netop har offentliggjort en række vilde konceptbilleder for en helt nye flåde af selvkørende biler.
Det sker i samarbejde med den kinesiske bilproducent Geely, der sammen med Waymo er klar med de første designs af fremtidens robottaxier.
Fremtidens modeller vil blandt andet komme helt uden rat og pedaler.
Designes i Sverige
Flåden skal designes i Sverige, hvor Geely ejer den svenske bilproducent Volvo. I første omgang bliver bilerne designet ud fra Geelys helelektriske femdørs Zeekr.
Waymo vil derefter udstyre bilerne med den hardware og software, der er nødvendig for autonom kørsel, skriver Waymo i en blog.
De første billeder af konceptbilen har et fladt gulv, lav indstigningshøjde og er designet til nem ind- og udstigning med skydedøre, tilbagelænede sæder og masser af frihøjde.
Indtil videre er det dog blot konceptbilleder og afspejler ikke nødvendigvis det færdige design, som i sidste ende vil bevæge sig rundt på vejene.
Det er planen bilerne vil blive lanceret i USA som en del af Waymos eksisterende flåde "i de kommende år."