Podcasts: Her finder du virkeligt gode titler eller bliver selv en bedre producent

Tusindvis af anmeldelser og søgning på kategorier og nøgleord på Podchaser gør det nemt at finde internationale podcasts af virkelig høj kvalitet. Tilsvarende gør et enormt antal guides siden nyttig, hvis du selv producerer eller anvender podcasts i professionel sammenhæng.

Artikel top billede

Udbuddet af podcasts er eksploderet de seneste år, og det enorme udvalg gør det fysisk umuligt at overskue eller lytte til alt.

Så har man ikke allerede anbefalinger at gå efter, kan det være svært at skelne guld fra grus. Eller undgå at spilde timer på at lytte til serier, der helt enkelt bare ikke er særligt gode.

Her er der ingen vej uden om Podchaser, der samler information om tusindvis af podcasts efter emner og nøgleord.

Det kan man naturligvis også finde med Google. Men det, der gør Podchaser interessant, er at brugerne efterlader deres anmeldelser af serier, de har lyttet til – og det samme kan man også selv gøre, hvis man har lyst.

Hermed bliver det nemmere at vurdere, om en bestemt titel er værd at give en chance, og Podchaser opfylder dermed omtrent samme funktion for podcast som Goodreads for bøger eller IMDB for serier og film.

Man kan også finde toplister indenfor bestemte emnekategorier eller søge på tags efter eget valg. Ligesom det ofte kan svare sig at kaste et blik på nogle af de favoritlister, andre brugere har oprettet.

Eneste virkelige ulempe ved Podchaser er, at den er stærkt orienteret mod den engelsktalende verden. Det er jo trods alt også her, de fleste brugere befinder sig.

Man kan sagtens finde alle de populære danske podcasts derinde – også på tværs af platforme som Spotify, Podimo og de gratis serier på eksempelvis Apple podcasts. Der er bare meget sjældent nogen, der anmelder de danske titler. Så er man primært orienteret mod podcasts fra kongeriget, må man kigge andre steder hen. Men ellers er Podchaser absolut et besøg værd.

Tjenesten har også en række funktionaliteter for de, der bruger podcasts i professionel sammenhæng – blandt andet et enormt antal artikler om produktion, idégenerering, annoncering, om at øge opmærksomheden hos sin målgruppe og meget, meget mere. Så beskæftiger man sig blot marginalt med podcasts, er siden helt enkelt en guldgrube af viden.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S