Deloitte vil inden for de kommende to år ansætte mere end 200 it-sikkerhedsfolk i en stor satsning, der vil fordoble selskabet nuværende sikkerheds-afdeling.
Det fortæller Deloittes chef for Risk Advisory, Mette Kaagaard, til IT Watch.
Hun skiftede i foråret til Deloitte efter en periode som administrerende direktør i Conscia.
De mange kommende ansættelser sker som led i en stor satsning på netop cyber risc, som inkluderer både strategisk og teknologisk rådgivning samt håndtering af konkrete løsninger.
Mette Kaagaard siger, at Deloitte for at få fat i de mange nye medarbejdere blandt andet henter ny-uddannede ind.
Desuden er hun og Deloitte klar til at betale, hvad det koster, for selskaber, der kan bidrage hertil.
“Vi vil vokse organisk, men opstår der muligheder, så er vi klar til at købe op. Deloitte er generelt parat til at købe op, og det vil særligt være indenfor cybersikkerhed, at det er relevant, og derfor er vi parate til at købe sikkerhedsselskaber op. Desuden vil det være viden indenfor cloud og AI,” siger hun til mediet.