Artikel top billede

Fra venstre: Henrik Rasmussen og Anders Laustsen, stiftere af Famly. (Foto: Pr-foto)

Dansk tech-selskab lander investering på 118 millioner: Vil fordoble medarbejderskaren på et år

Danske Famly, der står bag en platform til kommunikation mellem daginstitutioner og forældre, har netop landet en trecifret millioninvestering. Nu vil selskabet fordoble medarbejderskaren inden for to år og erobre globale markedsandele.

Danske Famly lander en investering på 118 millioner kroner.

Selskabet, der står bag en platform, som forbinder daginstitutioner og forældre, vil blandt andet bruge pengene på at erobre markedsandele på globalt plan.

Derudover sigter tech-selskabet mod en fordobling af medarbejderskaren inden udgangen af 2022, oplyser selskabet i en meddelelse. I øjeblikket har Famly 98 ansatte.

"Vores vision har hele tiden været, at pædagoger og medhjælpere skulle have mere tid til børnene. Derfor er vores platform brugervenlig og udviklet til at effektivisere administration og koordinering i daginstitutioner, samtidig med at den bringer forældre, børn og personale tættere sammen," siger administrerende direktør i Famly, Anders Laustsen.

Den seneste investering, hvor hovedinvestoren er amerikanske Susquehanna Growth Equity, skal bruges til at fastholde den førende markedsposition i Storbritannien og erobre markedsandele - blandt andet i nøglemarkederne Storbritannien, USA og Tyskland.

Der er flere lande, der halter efter angående brugen af den her slags platform til at forbinde forældre og daginstitution. Og derfor er der er et stort potentiale for Famlys udbredelse, lyder det fra CEO'en.

"Der er millioner af daginstitutioner globalt, så vi kigger ind i et potentielt enormt marked, der blandt andet er drevet af Joe Bidens løfte om 200 milliarder dollars til offentlig tilgængelige daginstitutioner i USA og en pandemi, der med al tydelighed har vist, hvor vigtig børnepasning er for vores samfund rundt om i hele verden."

Famlys platform, der giver forældre mulighed for at følge med i børnenes hverdag, bruges af 3.500 daginstitutioner verden over.

Blandt de eksisterende investorer findes blandt andet Zendesk-stifterne. Hovedkvarteret ligger i København. Famly har ligeldes kontor i Berlin, og efter planen skal der åbnes kontor i Washginton, USA i første kvartal af 2022.

Famly blev grundlagt i 2013 af Anders Laustsen (CEO) og Henrik Møller Rasmussen (CDO).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere