Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Andy Highland)

Danskstiftede Tradeshift lander milliardinvestering

Tradeshift henter 200 millioner dollar i en ny investeringsrunde.

Nu bliver danskstiftede Tradeshift tilført ny brændsel i form af 200 millioner dollar.

Investeringen, der svarer til 1,3 milliarder kroner, kommer fra en række eksisterende men også nye investorer, heriblandt Koch Industries, der er en af USA's største, privatejede selskaber.

Den friske kapital skal nu bruges til at sætte yderligere fart på væksten og sikre den fortsatte skalering, skriver selskabet i en meddelelse.

"Vi har bygget teknologien og distributionskanalerne til at kapitalisere på det, der nu er en af de definerende trends i vores industri," lyder det fra Christian Lanng, CEO og medstifter af Tradeshift, i en meddelelse.

Med på investeringsvognen var IDC Ventures, LUN Partners, Private Shares og Fuel Capital, der alle øger deres ejerandele i Tradeshift.

"Vi investerer kun i selskaber, som vi tror kan vinde deres kategori," siger Jeff Randsell, medstifter og CEO hos Fuel Venture i meddelelsen.

Tradeshift, der i dag har hovedkvarter i San Francisco, har sammenlagt hentet 4,5 milliarder kroner siden begyndelsen af 2010.

Selskabet står bag en SaaS-baseret e-faktureringsløsning, der letter handlen virksomheder imellem.

Tradeshift er stiftet af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest.

Selskabet gik i luften med første version i 2010 efter at have siddet i ni måneder i Skype-investor Morten Lunds kælder på Østerbro i København og kodet den første version af deres e-handelssystem.

Før det havde de tre stiftere mødt hinanden i IT- og Telestyrelsen, hvor Christian Lanng var kontorchef. Her fik de idéen til Tradeshift, da de var med til at udvikle den offentlige e-faktureringsløsning NemHandel.

I dag har Tradeshift mere end 1.000 ansatte, der er fordelt på lokationer i blandt andet Kina, Rusland, Rumænien, Danmark og USA.

I efteråret 2018 meddelte Tradeshift, at selskabet forventer at gå på børsen i løbet af de kommende to-tre år.

Meldingen kom samtidig med, at selskabet landede en gigantisk kapitaltilførsel på 1,6 milliarder kroner i maj 2018.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere