BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

(Foto: PC World)

Her er de mest udbredte passwords i Danmark - og tidsrummet som det tager at cracke dem (ofte kun et sekund)

Vi er ikke særlige kløgtige, når det handler om at finde på passwords, som er svære at cracke. Faktisk tager det blot et sekund at cracke det mest udbredte password herhemme. Se listen over de mest udbredte.

Det tager blot et sekund at gætte Danmarks 10 mest anvendte passwords.

Sådan lyder konklusionen i en ny måling fra it-sikkerhedsfirmaet NordPass over de mest udbredte og anvendte passwords, der findes lige nu i 200 lande.

Målingen viser, at ingenting har forandret sig i de seneste mange år: Det mest udbredte password i Danmark er fortsat ‘123456’.

Det næstmest udbredte er ikke meget mere avanceret. Det er nemlig ‘123456789’, mens det tredjemest udbredte er (ja, rigtigt gættet): ‘12345’ fulgt af ‘1234’ og ‘12345678’.

Først på sjettepladsen finder vi en variant, nemlig ‘123123’, mens nummer syv er det første, der anvender bogstaver og ikke tal. Det hedder kort og godt password.

Interessant er det, at det 11. mest udbredte password i Danmark ifølge målingen er ‘mikkel’, som faktisk er relativt svært at cracke med en gennemsnitligt ‘time to crack’ på to minutter.

Det kommer dog ikke nærheden af eksempelvis det 18. mest udbredte password herhjemme, ‘frederik’, som det tager hele tre timer at cracke.

Det samme gælder iøvrigt ‘jegersej’ (nummer 59 på listen), ‘webhompass’ (nummer 33), ‘pernille’ (nummer 40) og ‘andersen’ (nummer 44).

Til gengæld tager det kun et sekund at cracke ‘casper’ (nummer 68 på listen over de mest udbredte), ‘dragon’ (nummer 71), ‘samson’ (nummer 88) og ‘lollol.’

Ser vi international fordelt over alle de 200 lande, som målingen er blevet foretaget i, er verdens mest udbredte password uden sammenligning ‘123456’ fulgt af ‘123456789’ og ‘12345.’

Du kan selv gå på opdagelse i listen, som du finder her.