Nokia: Mobiltelefoner har overhalet fastnet

Antallet af mobiltelefonbrugere i verden har rundet de 1,7 milliarder, hvilket betyder, at mere end hver fjerde menneske i verden har en mobiltelefon, mener Nokia. Dermed er der flere mobile telefoner i verden end traditionelle fastnettelefoner.

Mere end en fjerdedel af verdens befolkning taler nu i mobiltelefon svarende til 1,7 milliarder brugere. Det skriver Bloomberg.

Det fremgik af en tale onsdag fra Nokias administrerende direktør, Jorma Ollila, ved en konference i Monaco.

- I dag er der flere mobiltelefoner, end der er faste forbindelser, og trådløs telefoni vokser seks gange hurtigere end traditionel telefonbrug, sagde Nokia-chefen.

Han bemærkede, at mange lande er sprunget buk henover fastnettelefoni og gået direkte til mobiltjenester.

Kameratelefoner skal skabe vækst

Han fremhævede samtidig, at væksten for mobilselskaberne herfra skal komme fra salg af kameratelefoner og de såkaldte smartphones med pc-lignende funktioner.

Nokia forventer, at der i år vil blive solgt mere end 200 millioner mobiltelefoner med indbygget kamera svarende til knap en tredjedel af det totale salg af mobiltelefoner.

- For få år siden ville det have været svært at se Nokia som den største udbyder af kameraer, sagde Jorma Ollila.

Nokia har i år via sænkede priser genvundet en del af sine tabte markedsandele, og ligger nu med knap 31 procent af verdensmarkedet for mobiltelefoner. Året før var den på knap 34 procent.

Nokias langsigtede mål er fortsat at nå en markedsandel på 40 procent af det globale marked for mobiltelefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel