Elon Musk er i gang med at sælge ud af sine Tesla-aktier, hvis kursstigninger i den seneste tid har gjort ham til en af verdens rigeste mennesker.
I den seneste uge har han ifølge Wall Street Journal samlet set solgt aktier for fem milliarder dollar - omkring 33 milliarder kroner.
Det sker i forbindelse med, at en række af hans aktie-optioner er nået til indløsningsdatoen og altså derfor kan sælges. Hertil kommer salg af yderligere 934.000 aktier fra hans frie beholdning.
Det er første gang siden 2016, at Elon Musk sælger ud af sine Tesla-aktier.
I alt har han siden mandag solgt 3,6 millioner aktie-optioner til fire milliarder dollar samt de 934.000 aktier for 1,1 milliarder dollar.
De 4,5 millioner aktier svarer til omkring tre procent af Teslas samlede aktiekapital.
Tesla-aktien dykkede tirsdag omkring 12 procent.