Tønder Kommune indgår aftale med KMD på SKI-rammeaftalen 02.19 SaaS Cloud om levering af et økonomi- og debitor-system.
Aftalen mellem den sønderjyske kommune og KMD har en værdi af 42 millioner kroner, forudsat en kontraktlængde på samlet 10 år.
Kontrakten med KMD har kommunen indgået uden forudgående udbud - men som en direkte tildeling uden udbud.
Det sker, da det ifølge kommunen kun er KMD's løsning, der lever op til kommunens krav.
"Ud fra den tekniske afklaring har ordregiver konstateret, at der kun er en service i rammeaftalens sortiment, der dækker omtalte behov, hvorfor ordregiver skal foretage en direkte tildeling, jf. de retningslinjer som ligger til grund for et leverandørvalg," lyder begrundelsen blandt andet fra Tønder Kommune.
Beslutningen om at tildele KMD kontrakten blev truffet 14. oktober.
Du kan læse mere om Tønder Kommune begrundelse for den direkte tildeling til KMD i udbudsbekendtgørelsen her.