Artikel top billede

Podcasts: Bag om en af historiens vildeste ekspeditioner

I år er det 100 år siden, at Knud Rasmussen og hans fæller drog ud på den 18.000 kilometer lange 5. Thuleekspedition. Her gennemførte man ikke bare verdenshistoriens længste slæderejse, men også en af de mest imponerende videnskabelige indsamlinger af viden om mennesker, livsvilkår og kultur i det barske nord.

Da dronningen besøgte Grønland for lidt over en uge siden var det ikke for at fejre 100-året for en af verdenshistoriens mest imponerende og fysisk strabadserende opdagelsesrejser. Men det kunne det sådan set lige så godt have været.

I 1921 stod den 5. Thuleekspedition nemlig ud på det, der under ledelse af polarforskeren Knud Rasmussen blev en tre år og 18.000 kilometer lang slæderejse fra Grønland via nordkysten af Canada og Alaska og hele vejen til Stillehavet og Sibirien.

Det er stadig den længste slæderejse, der nogensinde er foretaget, og på alle måder en helt vild bedrift.

Samtidig var ekspeditionen en videnskabelig satsning, der med stor grundighed og succes dokumenterede et betydeligt fælles gods af sprog og myter hos arktiske folk på tværs af et enormt geografisk område.

Denne viden har været med til at skabe den selvbevidsthed, der bl.a. præger det moderne Grønland, som ellers internationalt mest høster opmærksomhed med diskussioner om råstoffer, selvstændighed, infrastruktur og om, hvilke stormagter der skal have lov at blande sig.

Nationalmuseet har produceret en podcastserie om ekspeditionen, nemlig Slædesporet. Her kan man høre om ekspeditionen, om Knud Rasmussen og om grønlænderne Arnarulunnguaq og hendes fætter Qâvigarssuaq Miteq, der som de eneste tre var med hele den lange vej.

Ja, i almindelighed vurderes det, at Arnarulunnguaq bærer en meget stor del af æren for, at Knud Rasmussen selv overlevede den lange færd.

Slædesporet er mærkværdigvis svær at finde på gængse podcasttjenester, men man kan lytte til den her.

I den velproducerede podcastserie, Den yderste grænse – som vi tidligere har omtalt – kan man også høre dedikerede afsnit om både Knud Rasmussen og om Arnarulunnguaq. Du kan læse mere om podcastserien på hjemmesiden her, og den ligger heldigvis på både Apples podcasttjeneste, på Podimo og flere andre steder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere