Artikel top billede

Tegneserie: Vildt underholdende og original titel vender tilbage

Sci-fi-serien Saga har solgt i millionoplæg verden over, men har ligget i mølposen de sidste tre år. Nu har skaberne annonceret, at de endelig tager hul på sidste halvdel.

Nu er der endelig nyt om en af de seneste ti års mest nyskabende og roste tegneserier, nemlig sci-fi-serien Saga.

Projektet blev ellers lagt i dvale siden juli 2018, da skaberne Brian K. Vaughan og Fiona Staples var halvvejs i de planlagte 108 numre, men vender tilbage til januar.

Saga er oversat til mere end 20 sprog – blandt andet dansk – og har solgt over syv millioner eksemplarer, hvilket efter enhver målestok er ganske imponerende.

Men fans verden over har i stigende grad frygtet, at serieskaberne havde givet op. Eller måske faldt i samme gryde som George R.R. Martin, der som bekendt næppe nogensinde tager sig sammen til at blive færdig med sine bøger om intriger og krig i Westeros, der dannede forlæg for HBO-serien Game of Thrones.

Vi har tidligere skrevet om Saga, der udmærker sig ved at blande action, død, fantasifulde monstre og vildt nytænkende sci-fi med sex, kønsroller og familiedrama i et ret originalt mix.

For nogle vil det alt sammen måske forekomme lige lovligt woke. Men det skal man ikke lade sig skræmme af. For Saga er flot tænkt og udført og underholdende tegneseriekunst på højeste niveau.

Så køber man præmissen om, at træer udmærket kan fungere som rumskibe, at royale hævnere har skærme i stedet for ansigter, at lejemordere kan have talende katte eller at en babysæl udmærket kan være en svært skallesmækkende størrelse, så er der virkelig meget at hente.

Rammehistorien i Saga er fortællingen om pigen Hazel, der er resultatet af en forening mellem parret Marko og Alana fra hver sin nådesløst krigsførende nation – og som i øvrigt er udstyret med henholdsvis horn og vinger.

Men fra dette Romeo og Julie-agtige udgangspunkt stikker tingene helt af. Ligesom der heller ikke er tal på alle de grumme fjender, der gør deres yderste for at udnytte eller få ram på hovedpersonerne.

Saga nummer 55 udkommer den 26. januar 2022.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere