Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Dating.dk idømt bøde på 50.000 kroner for fup / Ny ejer tilfører Glostrup-selskabet Cryptera kapital / Øget hjemmearbejde rammer it-sikkerheden

Dating.dk idømt bøde på 50.000 kroner for fup. Ny ejer tilfører Glostrup-selskabet Cryptera kapital. Øget hjemmearbejde rammer it-sikkerheden. Cleaurhaus vil ‘indtage hele Europa’. GN Hearing nedjusterer - aktien dykker.

Velkommen til onsdagens morgen-briefing, som denne morgen er sammensat af Dan Jensen.

Dating.dk idømt bøde på 50.000 kroner for fup

Dating.dk skal betale 50.000 kroner i bøde for at have fuppet sine brugere.

Vestre Landsret har idømt selskabet bøden for “have vildledt om prisen og bindingsperioden for et datingabonnement,” som det hedder.

Dating.dk blev i 2018 meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden, efter selskabet havde reklameret med, at man kunne tegne en såkaldt +PlusProfil for en krone - men uden at gøre opmærksom på, at man faktisk tegnede et løbende betalingsabonnement til minimum 299 kroner.

Vestre Landsret har dog givet rabat i forhold til den tidligere dom i Byretten i Viborg. Her blev Dating.dk tildelt en bøde på 100.000 kroner.

Ny ejer tilfører Glostrup-selskabet Cryptera kapital

Investeringsselskabet Chrispa overtager en del af det københavnske it-sikkerhedsselskab Cryptera, som beskæftiger omkring 50 medarbejdere.

Frasalget af en del af virksomheden sker ikke mindst for at trække kapital ind, som skal investeres i en vækstplan, som Cryptera har vedtaget.

”Vi har igennem de seneste 18 måneder arbejdet intensivt med at skabe den rigtige ramme for at kunne videreudvikle og understøtte en meget stærk pallette af sikkerhedsløsninger, der effektivt kan løse udfordringerne og skabe tryghed indenfor en stadig mere digitaliseret verden. Tilførslen af kapital og kompetencer fra Chrispa og et rigtig flot tilsagn fra Innovationsfonden, giver os nu muligheden for endnu hurtigere, at kunne forfølge vores strategi,” lyder det fra bestyrelsesformand Nils Smith, der sammen med blandt andre direktør Brian Schleisner overtog selskabet i 2020.

Selskaberne oplyser ikke, hvor stor en andel af Cryptera, Chrispa har købet.

Øget hjemmearbejde rammer it-sikkerheden

85 procent af de virksomheder, hvis ansatte primært arbejder hjemmefra, har oplevet sikkerhedsbrud, mens det for ansatte, der arbejder på kontor, kun drejer sig om 65 procent, viser en global rundspørge, som it-sikkerhedsselskabet Barracuda har foretaget.

“Når medarbejderne tager arbejdet med hjem, øges risikoen for sikkerhedsbrud. Især fordi stort set alle - 97 procent - samtidig deler internetforbindelse med andre i husstanden, når de logger ind fra arbejdscomputere eller andre devices,” lyder det fra selskabet.

Cleaurhaus vil ‘indtage hele Europa’

Betalingsselskaberne Clearhaus og Quickpay vil under nyt ejerskab under tyske Unzer sigte efter kæmpeudrulning i Europa, fortæller Clearhaus-stifter og -direktør Claus Methmann Christensen til Børsen.

“Hvis vi for alvor skal gøre en forskel i hele Europa, så skal vi have kapital i ryggen. Det får vi nu, ved at Unzer køber os, fordi de har verdens næststørste kapitalfond KKR og Co. ombord. Det gør os i stand til at vokse endnu mere,” siger han til avisen.

Unzer sigter med overtagelsen af Clearhaus og Quickpay til en af Europas fem største betalings-selskaber.

Quickpay-stifter Thomas Jensen fortalte fornylig om handlen - der blev underskrevet i januar - til Computerworld.

Det kan du læse mere om her: QuickPay blev solgt for trecifret millionbeløb, men pengene har aldrig været drivkraften: "Jeg er blevet absurd rig nu. I dag kan jeg købe et fly, hvis det er det, som jeg ønsker"

GN Hearing nedjusterer - aktien dykker

Gn Hearing nedjusterer sine vækstplaner fra det tidligere mål til en vækst på 25 procent i år til nu 16 procent.

Selskabet har udskiftet direktøren for forskning og udvikling og udskudt to produktlanceringer til næste år.

Til Finans siger direktør Gitte Pugholm Aabo, at det er et ‘midlertidigt setback.’

“Vi har igangsat en transformation af R&D med det mål at blive endnu bedre, øge vores effektivitet, have fortsat høj fokus på kvalitet og endnu højere forudsigelighed i tidslinjen for vores udviklingsprojekter,” siger hun til avisen.

Udmeldingen fra selskabet fik tirsdag aktien til at dykke med fem procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering