Årets CIO 2021: Danmarks bedste CIO lige nu er Morten Holm Christiansen, CIO i Coop.
Morten Holm Christiansen er torsdag aften blev udråbt som Årets CIO 2021 af Computerworld, IDC og Dansk IT til et stort anlagt arrangement i det centrale København med deltagelse af en række it-ledere fra et bredt udsnit af organisationer.
Morten Holm Christiansen vinder titlen som Årets CIO 2021 efter et særdeles tæt opløb med de fire øvrige nominerede, som er:
- Anders Romare, CIO hos Novo Nordisk.
- Jerrik Bagger Sørensen, CIO hos Cowi.
- Peer Omann, CIO hos Bunker Holding.
- Rochus Ettinger Riisgaard, it- & digitaliseringschef hos Grønbech.
De står alle fem i spidsen for visionære og ambitiøse it-organisationer, hvis dispositioner og strategier har afgørende betydning for deres virksomheder.
Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, pegede på juryens vegne på, at de fem nominerede alle behersker de to afgørende discipliner, nemlig teknologi og ledelse.
“Og så har de ikke mindst fået taget livstag med kontrollen,” sagde Lars Jacobsen på juryens vegne.
“For 27 år siden sagde man, at teknologi er et tog der kører, og det eneste, som vi kan gøre, er at vælge ,om vi vil stå på eller ej. I dag ved vi, at teknologiudviklingen i højere grad kan styres og formes til det værktøj, som det reelt er. Ja, det er ligefrem et basalt krav at for ikke at segne under it-udgifter og ressourcetræk,” sagde han.
Derfor vinder Morten Holm Christiansen
Juryen peger på, at Morten Holm Christiansen som CIO har stået i spidsen for en platforms-fornyelse, der har været med til at sende de tudsegamle legacy-systemer på retur, ligesom han har fået trimmet de vildvoksende digitale løsninger i organisationen, så de passer ind i et enterprise-setup med millioner af transaktioner.
Det er altsammen sket, men der er blevet sat fokus på kompetencerne i it-organisationen.
Hans indsats har været præget af ‘teknologi, ledelse og evnen til at eksekvere,” sagde Lars Jacobsen.
“Fra han tiltrådte i jobbet, har han fået løftet hele virksomhedens teknologiniveau, taget livstag med sikkerheden og ikke mindst fået skabt en balance mellem de digitale muligheder og den nødvendige enterprise tilgang, der er platformen for stabil drift, sund økonomi og fremtidige muligheder,” lød det om Morten Holm Christiansen.
Her er juryens begrundelse for at kåre Morten Holm Christiansen som Årets CIO 2021:
”Med butikker over hele landet, over 40.000 medarbejdere med høj udskiftning og et stærkt konkurrencepræget marked i rivende digital udvikling er it-opgaverne hos COOP omfattende.
Men når platform samtidig i nogle tilfælde er over 50 år gamle og kundernes adfærd svært at ændre, så kræver det en ekstraordinær indsats at modernisere og fremtidssikre Coops platform, digitale innovation og traditionelle it-organisation.
Og løsningerne er allerede i brug i dag i butikkerne – og målet er endnu mere ambitiøst: Op til 50 procent af kunderne skal bruge Coopsscan-og-betal-løsning.
Morten har selv udtalt, at ”gode klassiske driftdiscipliner går ikke af mode. Det skal man huske, når man begiver sig ind i den digitale verden".
Det er også den balance mellem etableringen af nye digitale muligheder, der kan bruges lige nu i butikkerne, og så skalering af enterprise-kompetencerne, som juryen har lagt vægt på.
Derfor er Morten Holm Christiansen Årets CIO 2021.”