Amazons hovedkontor i den amerikanske delstat Seattle skal have markant flere medarbejdere i løbet af de kommende måneder.
Selskabets nytiltrådte topchef Andy Jassy, der for få måneder siden overtog posten fra Jezz Bezos skal nemlig ansætte intet mindre end 55.000 nye medarbejdere. De skal ansættes i it-roller og på hovedkontoret.
Det oplyser Andy Jassy til nyhedsbureauet Reuters.
De tusindvis af nye medarbejdere, som Amazon nu skal ud at have fingrene i, svarer til godt en tredjedel af alle ansætte hos it-giganten Google og næsten samtlige ansatte hos Facebook.
Udmeldingen kommer bare få dage efter, aktiekursen hos it-giganten faldt markant efter selskabet fremlagde sit seneste regnskab.
Medarbejderne som Amazon skal have fat på skal både arbejde med detail og cloud-forretningen, forklarer Andy Jassy, der ikke er bekymret for om det er muligt at tiltrække de mange nye ansatte.
"Der er så mange jobs under pandemien som er blevet flyttet eller ændret, så der er mange mennesker, der overvejer nye jobmuligheder," siger den nytiltrådte direktør til Reuters med henvisning til en rapport fra analysehuset PwC.
Jobmarkedet for it-medarbejdere har for alvor taget fart efter coronakrisen hos flere internationale virksomheder.
For få uger siden annoncerede den sydkoreanske it-gigant Samsung, at man også var på udkig efter tusindvis af nye medarbejdere.