I månedsvis har brancher i hele verden været hårdt presset af manglen på mikrochips, der forhindre flere producenter i at levere deres produkter.
Det tager den japanske bilproducent Toyota nu konsekvensen af og lukker flere af sine fabrikker som en konsekvens af komponentmanglen.
Selskabet har ifølge det amerikanske mediet The Wall Street Journal, valgt at skære 40 procent af produktionen, fordi man ikke kan få leveret den mængde af mikrochips, man er afhængig af.
"Vi beklager dybt for de udfordringer, det giver for vores kunder og leverandører, lyder det fra selskabets topchef ifølge det amerikanske medie.
Det er coronakrisen, der bærer en del af ansvaret for, at virksomheder i det meste af verden mangler den afgørende it-komponent.
En lang række danske virksomheder har i løbet af de seneste måneder også fortalt til Computerworld, at den globale chipmangel får konsekvenser for dem.
Først måtte B&O erkende, at manglen på den vigtige del betyder, at man har måtte omlægge flere produktlanceringer. Derudover har forhandlere som Elgiganten og Power senest forklaret, at det er en af årsagerne til, at selskaberne får problemer med at levere det ønskede antal varer op til Black Friday og julemåneden.
Grafikkortsproducenten Nvidia vurderer ikke, at der er en udsigt til at løse den akutte mangel på chips i løbet af i år.
Selskabet siger til The Verge, at vi minimum skal ind i 2022 før der igen kommer et tilfredsstillende antal mikrochips til kunderne.