Nokia øger føringen på mobiltelefoner

Prisnedsættelser har medvirket til at Nokia i tredje kvartal har øget sin globale førerposition i markedet for mobiltelefoner. En stor del af væksten tilskrives øget salg i Vesteuropa. Samlet steg mobilsalget 25 procent til 168 millioner enheder i trejde kvartal. Smartphones-salget tredoblede.

Nokia er igen den dominerende motorkraft i salget af nye mobiltelefoner, der på verdensplan nåede 168 millioner i tredje kvartal.

Det finske mobiltelefonselskab fortsætter med at genvinde markedsandele, og det gør de asiatiske selskaber også, mens amerikanske Motorola lider tab.

Med en markedsandel på 30,9 procent er Nokia steget et par point i løbet af tredje kvartal, men ligger stadig under de 33,8 procent af markedet, som selskabet havde i tredje kvartal af 2004.

Nokias nedtur var begrundet i en ringe positionering i forhold til efterspørgslen efter mobiltelefoner med farveskærm i det mellemste prisleje. En prisnedsættelse og lancering af nye modeller har rådet bod på den misere.

Koreansk fremmarch

Koreanske LG har med en markedsandel på syv procent snuppet svensk-japanske SonyEricssons femteplads på verdensmarkedet, fremgår det af analysen fra Strategy Analytics. SonyEricsson har 6,4 procent af mobilmarkedet.

Samtidig er amerikanske Motorola ved at blive hentet af Samsung, der også har base i i Sydkorea. Motorola måtte se sin andel droppe til 13,9 fra 15 procent, samtidig med at Samsung fastholdt sin andel på 13,5 procent.

De asiatiske selskaber har været hurtigere til at integrere farveskærme, kameraer og andre avancerede funktioner i deres telefoner, hvilket har medvirket til deres fremgang.

Samlet set er fremgangen i mobiltelefonsalget på 25 procent i tredje kvartal trukket af boomende efterspørgsel i forholdsvist nye markeder i Rusland, Kina, Brasilien og Indien, mens der samtidig foregår en udskiftning af gamle modeller til mere avancerede modeller i de mere mættede markeder i Vesteuropa og USA.

For hele 2004 ventes mobilsalget at nå 670 millioner telefoner mod 520 millioner i 2003. Herefter ventes væksten at stilne til otte procent i 2005 svarende til 726 millioner enheder.

Salget af Smartphones, der nærmest har pc-lignende funktioner indbygget, tredobledes i tredje kvartal til 4,5 millioner enheder sammenlignet med samme periode året før.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel