Opkøbt direktør forfremmes til nordisk chef

Nocom har udnævnt direktøren for selskabets nylige danske opkøb Tempest til chef for tre nordiske lande. Nu skal Jan Braginski skabe kanal-kultur på tværs af landegrænserne.

Direktøren for den danske it-sikkerhedsdistributør Tempest bliver forfremmet til landechef for moderselskabet Nocoms afdelinger i Danmark, Norge og Finland.

38-årige Jan Braginski fulgte med over i det nye selskab, da ejeren af Tempest, Ole Schmitto, i maj solgte Tempest til den svenske softwarevirksomhed Nocom for at hellige sig arbejdet i søstervirksomheden Esec.

Jan Braginski har allerede 13 år på bagen i Tempest. Nu skal han stå i spidsen for hele den del af Nocom-forretningen, som ligger uden for Sverige.

Koncernchef i Nocom, Stefan Skarin, begrunder udnævnelsen med, at Jan Braginski har haft en stor andel i, at sammenlægningen af de to virksomheder har været en succes.

- Det er derfor et naturligt skridt at give Jan ansvaret for samarbejdet, så afdelingernes individuelle succes kan forstærkes yderligere, udtaler koncernchefen.

Jan Braginski vil fortsat have den administrerende direktør-titel i danske Tempest, som har 21 ansatte, men har allerede lagt en del af det daglige ansvar over på andre ledere.

- Min vigtigste opgave bliver at føre den kanal-kultur videre, som vi har haft succes med i Tempest, og det tror jeg bliver relativt nemt, for Nocom har allerede lagt en del arbejde i det efter i nogle år at have fokuseret på nogle egne forretninger og mindre på partnerne, siger Jan Braginski.

Han tillægger dette strategiskifte æren for, at Nocom efterhånden har fået vendt tidligere tiders underskud.

I alt har selskabet knap 100 ansatte og er noteret på den svenske børs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis