Artikel top billede

Virtuel udstilling: Kunst & kultur i lommen

Kunsten går online med Kunstmuseum Brandts digitale univers, der gør det muligt at være kulturel fra liggestolen.

Mange vaner har ændret sig under pandemiens nedlukning, og nye behov er opstået. Et af disse behov er underholdning, der ikke kræver, at man kan være fysisk til stede.

Det har i sagens natur udfordret virksomheder og institutioner, der normalt er helt afhængige af, at kunderne faktisk møder op.

Derfor rykkede Kunstmuseum Brandts formidlingen ind i det digitale univers Brandts Hjemmefra, der giver adgang til en vifte af indhold, viden og underholdning, der kan indtages fra sofaen og på turen i landskabet.

Kunstmuseum Brandts, der ligger i det gamle Brandts Klædefabriks bygninger i Odense, blev indviet i 2013. Det skete med fusionen af Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyns Kunstmuseum, der betød, at alle billedkunstinstitutionerne i Odense blev samlet i ét museum på én adresse.

Et museum, der ud over de løbende udstillinger har et større skatkammer af kunstværker i sin samling. Det er denne beholdning, som sammen med de skiftende udstillinger, er blevet tilgængelige gennem det digitale univers.

Sidder man hjemme i sofaen eller på bagsædet i bilen, kan man i traditionel museumsstil vælge at besøge en specifik udstilling. Men til forskel den fysiske verden, har man mulighed for at vælge imellem både aktuelle og tidligere udstillinger, der i små videoer bliver præsenteret af kuratorer og kunstnere.

Det kunne være installationsudstillingen Die Asta om stumfilmsstjernen Asta Nielsen eller udstillingen med Hans Scherfigs værker. Skulle man føle sig særligt inspireret af den sidste, kan man endda efterfølgende se en filmen Hans Scherfigs skeberaktapir, hvor man selv kan lære sig den teknik, kunstneren brugte til sine folkekære dyremotiver.

Er man i humør til at gå mere i dybden, kan man vælge at fokusere på enkelte udvalgte værker fra samlingen. Kunstmuseum Brandts har 6.500 malerier, skulpturer, installationer og arbejder på papir og ca. 11.000 fotografier, så de løber næppe tør for materiale foreløbig.

Hvis man har behov for at hvile øjnene og bare lade kunsten strømme gennem høretelefonerne, er Brandts podcast oplagt at tage med sig. Det kunne være ”Kort er Godt” fra Odense International Film Festival, hvor festivalleder Birgitte Weinberger og skuespiller Claus Riis Østergaard igennem mere end 18 episoder fortæller om de forskellige kortfilm.

Som alle museets podcasts ligger denne både på Spotify, Podbean og Apple Podcast, der kan tilgås direkte fra Brandts Hjemmefra.

Besøg Brandts Hjemmefra: https://brandts.dk/brandts-hjemmefra/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere