Investor: It-aktiekurser er uimodståelige

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> It-aktiemarkedet:</b> Prisniveauet på aktier inden for informationsteknologi er meget fristende netop nu, selv om efterspørgslen på teknologirelaterede produkter ikke er stabiliseret. Følg Computerworld Onlines gennemgang af it-aktiemarkedet netop nu.

Mange private investorer betragter it-aktier som en rædselsfuld investering, fordi mange købte på toppen i 2000. Men lige nu gør denne type aktier sig godt i udstillingsvinduet, mener en investeringschef fra Henderson Global Investors.

- Teknologi er og vil fortsat være en meget god investering. Problemet er, hvornår man skal købe. Timing er meget vigtigt, siger Stuart O'Gorman, som leder teknologiinvesteringerne i Henderson til Dow Jones Newswires.

Han mener, at der er sket en afkobling mellem et fornuftigt miljø for teknologisektoren og værdiansættelsen.

Halv pris sammenlignet med 2000

- Teknologi er meget billig. De fundamentale forhold for sektoren, selv om de ikke er fantastiske, er sandelig ikke dårlige, bedyrer Stuart O'Gorman, der drager omsorg for 1,3 milliarder kroner investeret inden for it.

Målt på prisen for en krones overskud, den såkaldte PE-værdi, er den gennemsnitlige pris for den skønnede indtjening i 2005 på 23 gange overskuddet sammenlignet med toppen i 2000, da investorerne var villige til at betale en pris på 45 gange indtjeningen eller næsten dobbelt så meget.

Fra dansk side er man knap så jublende, når snakken falder på it-aktier. Man bifalder prisniveauet, men er betænkelig ved, at væksten er bremset lidt op.

- Jeg synes ikke, at en PE på 23 er billigt. Niveauet ser fornuftigt ud, men på grund af lavere vækst i 2005 end tidligere ventet, så er vores optimisme moderat, siger Klaus Ingemann Nielsen fra danske Bankinvest.

Stuart O'Gorman lægger ikke skjul på at it-aktier er udsatte og følsomme, men fremhæver, at det langsigtede potentiale vil mere end opveje eventuelle dump på kort sigt.

Overkapacitet er fortsat et problem, hvoedsageligt inden for halvleder-branchen, mens andre teknologiområder er begyndt at opleve fornyet efterspørgsel, vurderer han.

Inden for it-branchen er Stuart O'Gorman ligesom Bankinvest mest lun på aktier i software- og internet-relaterede selskaber, mens halvleder, hardware, elektronikudstyr og it-service får tomlen nedad.

Geografisk er porteføljechefen gladest for Europa, hvor man anbefales at placere forholdsmæssigt flest it-investeringer, mens Asien og USA får en undervægt-anbefaling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere