De store amerikanske tech-selskaber har forpligtiget sig til massive klimaplaner, der inden for en årrække skal gøre dem CO2-neutrale.
Eksempelvis lovede Google i efteråret, at selskabet fra 2030 udelukkende vil gøre brug af energi, der ikke udleder CO2.
Nu er den indiske it-gigant Tata Consultancy Services (TCS) også klar med en klimaplan, hvor selskabet forpligtiger sig til en CO2-reduktionen på 70 procent inden 2025.
Målet er ifølge TCS desuden at opnå en såkaldt netto-nulemission af drivhusgasser i 2030.
Det oplyser det indiske selskab i en pressemeddelelse
Verdens største it-konsulentfirma
TCS, der kalder sig selv for verdens største it-konsulentfirma, har 488.000 ansatte på verdensplan og selskabet vil blandt andet nå de nye klimamål ved at holde en stor del af de ansatte ude fra selskabets kontorer.
TCS omtaler selv tiltaget som ”et opgør med kontorarbejdet.”
Når selskabet i fremtiden vokser skal det således ikke per automatik resulterer i nye kontor og nye store domcilier.
I stedet satser selskabet på at flere medarbejdere vil udføre arbejdet fra hjemmekontoret.
Planen er ifølge TCS, at kun 25 procent af selskabets medarbejdere i fremtiden skal arbejde fra et af selskabets kontorer, og samtidig skal medarbejderne kun bruge 25 procent af arbejdstiden på kontoret. TCS kalder selv planen for Vision 25x25.
Med det nye tiltag forventer TCS, at der vil blive skåret massivt ned på både medarbejdernes pendling og forretnignsrejser.
TCS planlægger desuden, at nå CO2-målet via en energireduktion i selskabets ejendomsportefølje, hvor energiforbruget skal optimeres via kunstig intelligens.
”Vi er en stor international virksomhed, og vi er meget opmærksomme på, at med vores størrelse så følger der også et stort ansvar for at gå forrest, og passe på ressourcer og klimaet. Vi tror på, at vi kan gøre en reel forskel ved at træffe hårde, men smarte beslutninger for, hvordan vi driver vores forretning,” siger Ruchikar Dalela, administrerende direktør i TCS Danmark, ifølge en pressemeddelelse.
Læs også: Google klar med kæmpe klima-plan: Vil køre 100 procent på grøn energi om 10 år