Telecom Italia lun på Tiscalis forretning

Telecom Italia vil have forretningen til at vokse uden for Italien. Selskabet har blandt andet set sig lun på Tiscalis udenlandske forretninger. Tiscali tager udtalelsen til efterretning.

Telecom Italia kan være på vej med et tilbud til internetudbyderen Tiscali om at overtage nogle af selskabets udenlandske forretninger. Det skriver Reuters.

Det fremgår af udtalelser til italiensk presse fra bestyrelsesformanden i Telecom Italia, Marco Tronchetti Provera.

- Vi overvejer ikke kun Tiscalis udenlandske forretning. Vi overvejer organisk vækst og muligheden for at skabe vækst, sagde Marco Provera, da han blev spurgt om Telecom Italia muligvis ønsker at købe ikke-italienske aktiver fra Tiscali.

Endnu ikke tilbud

- Der er ikke givet noget tilbud til nogen, uddybede han.

Telecom Italia har investeret i Tyskland og Frankrig med at tilbyde bredbåndsadgang, og på disse markeder er Tiscali også repræsenteret.

- Vi har læst bemærkningerne fra Tronchetti Provera, og vi gentager, at Frankrig og Tyskland er nøglemarkeder for Tiscali, siger en talskvinde fra Tiscali.

Aktier i Tiscali er i den seneste måned steget over 20 procent på spekulationer om at hele eller dele af selskabet er på vej i favnen på et stort teleselskab, som eksempelvis Telecom Italia.

Tiscalis nøglemarkeder inkluderer også Storbritannien, Spanien og Benelux, men ikke Danmark.

Selskabet har annonceret at det inden for 12 måneder vil skille sig af med de perifære markeder.

Chefen i Danmark, Serge Lupas, har flere gange afvist, at de danske aktiver er til salg på nuværende tidspunkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere