Artikel top billede

Kinesiske hackere har udnyttet populær VPN til at angribe organisationer i Europa og USA

Mistænkte kinesiske hackere udnyttede Pulse Secure VPN til at kompromittere flere agenturer og virksomheder i USA og Europa.

En hackergruppe har i flere måneder udnyttet det populære fjernforbindelsesværktøjet Pulse Secure VPN til at bryde ind i offentlige agenturer, forsvarsvirksomheder og finansielle institutioner i USA og Europa.

Det skriver sikkerhedsvirksomheden FireEye i sin seneste rapport.

Den mistænkte hackergruppe menes at være tilknyttet Kina. De har ifølge FireEye udnyttet flere kendte samt en nyopdaget sårbarhed i fjernforbindelsesværktøjet.

Ad den vej har hackerne fået adgang til snesvis af organisationer i den industrielle forsvarsindustri. De første kompromitteringer gennem sårbarhederne startede allerede i august sidste år.

De angribere, der udnyttede Pulse Secure, brugte deres adgang til at stjæle kontooplysninger og andre følsomme data, der tilhører de berørte organisationer, udtaler FireEyes senior vicepræsident Charles Carmakal ifølge CNN.

Specifik gruppe kan stå bag

"Disse aktører er højt kvalificerede og har dyb teknisk viden om Pulse Secure-produktet," siger Charles Carmakal.

Han tilføjer, at "der er nogle ligheder mellem dele af denne aktivitet og en kinesisk aktør, vi kalder APT5."

USA's ministerium for indenlandsk sikkerhed bekræftede den ulovlige indtrængen i sin egen offentlige rådgivning tirsdag og opfordrede netværksadministratorer til at køre et specielt værktøj, som er designet til at scanne efter tegn på kompromittering.

Der opfordres også til at installere en nødopdatering, som blev offentliggjort af Ivanti, der ejer ​​Pulse Secure.

Tilgængelige patches

Andre aktører har også udnyttet sårbarhederne, selvom FireEye mener, at det er uklart, om de er knyttet til en bestemt regering.

I et blogindlæg sagde Pulse Secure, at den nyopdagede fejl berører et "meget begrænset antal kunder," og at en mere permanent softwareopdatering til løsning af denne sårbarhed vil blive udstedt i begyndelsen af ​​maj.

Softwarepatches findes allerede til de andre i forvejen kendte sårbarheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere