Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er de nye (dyre) iPads og den nye Surface Laptop - men manglen på chips kan ende med at drille både biler og bærbare

Podcast: Microsoft har lanceret nye bærbare og Apple er på vej med nye iPads - men hvor gode er maskinerne og hvem er de dyre iPads målrettet? Få svarerne her.

Der er nye Surface-maskiner klar fra Microsoft, Apple lokker med nyt grej allerede i næste uge, det er forår og du snart kan snart nyde en kold fadøl i solen. Og så er vi måske på vej ind i et nyt opsving.

Det hele kunne kort sagt være en hel del værre.

Men i horisonten truer manglen på chips – til både iPads, biler og nye computere. Det kan betyde dyrere enheder og længere leveringstider. Hvis man overhovedet så kan få udstyret.

Spørg bare de forbrugere, som vil have et nyt grafikkort eller en af de næsten uopdrivelige nye udgaver af Playstation og Xbox.

Velkommen til denne uges Inde i maskinen, hvor vi sætter fokus på teknik, dimser og Apple-rygter.

Lyt med for at få svaret på:

  • Hvem er det, som skal købe Microsofts nye laptop - og hvor gode er Surfacemaskinerne i det hele taget?
  • Hvordan er manglen på processorer og chips opstået?
  • Hvad er det for nye iPads som Apple lancerer i næste uge? Og giver det overhovedet mening med en tablet til over 20.000?

Vært på denne episode er chefredaktør Lars Jacobsen der suppleres af teknologiredaktør Niels de Boissezon og Jacob Ø. Wittorff, redaktør for digital forretningsudvikling og innovation.

Husk også du kan abonnere på Inde i maskinen på iTunes (link), Spotify (link), Google Podcast (link) eller RSS (link).

Har du kommentarer eller forslag til podcasten er du velkommen til at skrive til lja@cw.dk.

Lyt videre: Du finder alle podcast i serien her