BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Computerworld mener: Vejen til et godt image går gennem dine medarbejdere

Computerworld mener: Clinton-kampagnen gjorde derfor ”It’s the economy, stupid” til sit centrale omdrejningspunkt - der er en lektion her til mange danske it-virksomheder.

Computerworld mener: Tilbage i 1992 kæmpede den unge Bill Clinton med George H.W. Bush om præsidentposten i USA.

I første omgang virkede det som et håbløst projekt. Berlin-muren var faldet et par år før, Sovjetunionen var i opløsning og den første Golf-krig var endt som en dundrende succes. Udenrigspolitisk var præsidenten urørlig.

Men hjemme i USA var økonomien stille og roligt gået i stå. Og den amerikanske vælger, der har mistet sit job, kommer ikke langt, hvis hun prøver at betale husleje eller tanke sin bil med nok så meget militær succes i Kuwait.

Clinton-kampagnen gjorde derfor ”It’s the economy, stupid” til sit centrale omdrejningspunkt - og den 20. januar 1993 blev William Jefferson Clinton taget i ed som den 42. amerikanske præsident.

Der er mange lektioner at lære fra rådgiver James Carvilles berømte strategi.

To ting du kan lære af Carvilles genistreg

Men især to ting er værd at tage med, især i lyset af den omfattende Image-analyse, som du kan artikler fra her: Har du et strategisk fokus - og ræsonnerer det strategiske fokus hos din målgruppe?

Dykker man ned i tallene for Image-analysen anno 2021, er det hverken prisen eller innovative produkter, der scorer højest, når danske it-professionelle skal prioritere, hvad de lægger vægt på hos it-leverandørerne.

I toppen finder vi til gengæld kompetente medarbejdere, serviceniveau og rådgivning.

Det er dermed de to forhold, som danske it-professionelle går mest op i, når de sætter jagten ind på en ny leverandør til deres kommende it-projekter.

Hele 62 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at det har ”meget stor betydning,” at leverandøren har kompetente og serviceorienterede medarbejdere. Desuden svarer 33 procent, at det har ”stor betydning.”

Dermed er listen stort set, som da Computerworld sidst foretog opgørelsen i 2020. Dog med den vigtige ændring, at nummer to i år handler om serviceniveau og support – det var nummer tre sidste år.

Til gengæld er leveringsevne, der sidste år indtog andenpladsen, nu forvist til tredjepladsen.

Der er en fællesnævner

Fællesnævneren for top-prioriteringerne er dermed, at troværdighed, gode medarbejdere og nytteværdien af ydelserne er i højsædet for it-leverandørerne.

Det er dyrt, det er i hverdagen også langt mere besværligt end kasser på lageret, og det kræver en næsten daglig indsats at spille sine folk gode.

Men som tallene i Computerworld store undersøgelse viser, så betaler det sig.

”It’s the people, stupid”.

Læs mere: Du kan læse alle artiklerne i Computerworlds store Image-analyse 2021 her