Så blev der endnu engang lækket data fra Facebook.
Op imod 600.000 danskere er berørt – og på verdensplan drejer det sig om op imod svimlende 533 millioner konti med brugere fra 106 lande.
Resultatet er at brugernes navne, telefonnumre, lokation, fødselsdag, biografiske oplysninger, Facebook ID og i nogle tilfælde også email-adresser nu er i spil på nettet.
Og det hjælper kun en lille smule, at Facebook-stifter Mark Zuckerberg også selv er ramt af lækken.
Men hvad er det egentligt sket? Hvad er det for data, det drejer sig om – og hvad betyder data-lækket for os brugere? Og hvad betyder det for Facebook, som siden Cambridge Analytica-skandalen har været politikernes yndlings-prügelknabe.
Det runder vi dagens episode.
Mærsk leder efter op imod 1.000 nye it-folk
Og så er Mærsk i gang med den helt store it-omstilling.
Det betyder at der skal ansættes massere af nye it-folk - måske op til 1.000 - og så skal der endnu mere fart på digitalisering og e-handel.
Computerworlds strategi- og ledelsesredaktør Jakob Schjoldager har fulgt Mærsk-omstillingen de sidste par måneder og er med i dag for at gøre os klogere på hvad det er der sker hos et af Danmarks største firmaer.
Konference-bonusinfo: Den konference om CIO'ernes trends og fremtidens it-afdelinger, som vi reklamerer for i udsendelsen, kan du finde her
Vært på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld.
Husk også du kan abonnere på Inde i maskinen på iTunes (link), Spotify (link), Google Podcast (link) eller RSS (link).
Har du kommentarer eller forslag til podcasten er du velkommen til at skrive til lja@cw.dk.
Lyt videre: Du finder alle podcast i serien her