Artikel top billede

Streaming: Mød de mest yderligtgående konspirationstilhængere

Den nye dokumentarserie ”Q – Into the Storm” stiller skarpt på QAnon; en gruppe mennesker, der bruger ufatteligt meget tid online på at udveksle ideer om, hvordan de mener at verden i virkeligheden hænger sammen.

Der har formentlig eksisteret konspirationsteorier siden vore forfædre kravlede ned fra træerne, og gennem historien har både enkeltpersoner og folkeslag været ofre for sladder og ondsindede rygter.

Nogle gange har konspirationsteorier endda været brugt målrettet til at få enkeltpersoner eller hele folkeslag ned med nakken; nazisterne brugte eksempelvis metoden systematisk i deres kampagne mod jøderne.

Men med internettet har de, der tror på fantasifulde fortællinger, for alvor fået vind i sejlene.

Primært fordi man nu blot er en kvik søgning på Google, 4chan eller Reddit fra at få kontakt med tusindvis af andre skøre kugler, der tror indædt på en hvilken som helst idé, man selv måtte abonnere på. Samt på en hel masse spændende teorier, man nok skal være på psykedeliske svampe for at finde på.

De seneste år har særligt konspirationsteoretikerne i QAnon vakt opmærksomhed, og de kom for alvor på offentlighedens nethinde under stormen på Kongressen i januar.

Den nye dokumentarserie Q – Into the Storm stiller skarpt på en gruppe mennesker, der bruger ufatteligt meget tid på internettet og – ikke mindst – på at udveksle ideer om, hvordan de mener at verden i virkeligheden hænger sammen.

Serien har seks afsnit, hvoraf der i skrivende stund er udkommet to. De beskæftiger sig med bevægelsens oprindelse, med den mystiske person ”Q”, med bevægelsens metoder samt med de platforme, hvor QAnon-tilhængerne særligt er aktive.

Se traileren til serien her.

Titel: Q – Into the Storm. Kan streames på HBO Nordic




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere