Artikel top billede

Bog: Sådan blev AI til – meget – mere end småskørt tankespind

I den helt nye Genius Makers: The Mavericks Who Brought AI to Google, Facebook, and the World fortæller New York Times-journalisten Cade Metz historien om, hvordan AI blev andet og mere end fremtidsmusik. Samt om de mennesker, der gjorde det muligt.

I science-fiction optræder ofte AIs, der søger at forstå og agere på virkeligheden. Hvilket er helt fint, så længe det blot er fredsommelige Jarvis, der hjælper Tony Stark med at skifte til et nypudset Iron Man-exoskelet i en fart.

Men ofte kører det i grøften, når computerne bliver kløgtigere end deres skabere og udvikler en personlighed. Eksempelvis når Skynet eller en neurotisk HAL9000 konkluderer, at mennesker er en trussel.

Indtil for nylig har det dog været – netop – science fiction. Ja, indtil for relativt få år siden blev tanken om reelt selvlærende maskiner i ekspertkredse opfattet som absurd. Men virkeligheden har overhalet diskussionen.

For i dag kan selv specialister ikke helt greje, hvorfor selvlærende algoritmer med adgang til næsten uendelige datamængder hos Facebook eller Google når frem til ét resultat fremfor et andet.

Ligeledes har der bredt sig en bekymring i både offentlighed og blandt techikoner som Elon Musk for, hvorvidt og hvordan en eventuelt superintelligent AI kan skade os i fremtiden.

I den helt nye bog Genius Makers: The Mavericks Who Brought AI to Google, Facebook, and the World fortæller New York Times’ techreporter Cade Metz historien om, hvordan AI på få år bevægede sig fra lokkende – eller skræmmende – fremtidsmusik til virkelighed. Samt om den lille skare af mennesker, der gjorde det muligt.

Her går Metz blandt andet i dybden med den helt grundlæggende konflikt, der har præget udviklingen af AI siden efterkrigstiden.

På den ene side mener de såkaldte ”symbolister,” at selv avancerede computere dybest set kun er i stand til at gøre det, de får besked på.

På den anden side finder man ”connectionisterne,” som i de senere år har gjort langt de største fremskridt indenfor AI med deres fokus på selvlærende neurale netværk, der praktiserer deep learning og eksempelvis har muliggjort talegenkendelse og delvist selvkørende biler.

I mange år var AI-specialisterne fra sidstnævnte skole ildeset og de færreste troede på, at deres ideer var andet og mere end småskørt tankespind.

Men for nuværende ser de altså ud til at løbe af med den foreløbige sejr i udviklingsræset. Samt med nogle honorarer, man skal kigge mod de mest velhavende professionelle supersportsstjerner for at finde magen til.

Det fortæller Cade Metz meget mere om, ligesom han kommer omkring den overordnede kamp om AI-udviklingen. Den omfatter nemlig ikke kun nogle af verdens mest værdifulde virksomheder, men er også et benhårdt teknologisk kapløb mellem supermagterne USA og Kina, hvis lige ikke er set siden 60’ernes rumkapløb.

Genius Makers: The Mavericks Who Brought AI to Google, Facebook, and the World har høstet ros fra en række medier, bl.a. det ansete Financial Times, men også fra Walther Isaacson, der blandt meget andet skrev en fremragende biografi om Steve Jobs.

Bogen bygger på interviews med mere end 400 kilder og stiller desuden spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at være intelligent eller – for den sags skyld – menneske? Og om, hvad vi egentlig vil stille op med den kunstige intelligens vi allerede har i dag og med den, vi er godt i færd med at skabe.

Titel: Genius Makers: The Mavericks Who Brought AI to Google, Facebook, and the World. Forfatter: Cade Metz




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere