Artikel top billede

Intel gør nar af Apple: En ikonisk kampagne vendes på hovedet

Intel tager Apples gamle reklamekampagne fra nullerne og retter den mod det nuværende Apple.

Hvis du fulgte med i religionskrigen mellem mac og pc-brugere tilbage i nullerne, erindrer du sikkert Apples famøse ’I’m a Mac – and I’m a PC’ kampagne hvor skuespillerne Justin Long og John Hodgman tørnede sammen med hver deres rolle.

Drejebogen var den samme på tværs af reklameindslagene, på den ene side portræterede Justin Long mac’en som cool og ligetil, mens pc’en blev repræsenteret som nørdet, akavet og ufrivilig komisk igennem John Hodgman.

Siden Apple i efteråret 2020 vragede Intel som processor-leverandør, ser Intel dog nu sit snit til at skyde efter Mac-økosystemet, da Apple nu satser på sine egenudviklere processorer.

Det sker ved, at Intel graver den gamle Apple-kampagnes opskrift op og serverer den med omvendt fortegn.

Som en bonus er det den tidligere Justin Long, der tager pc’er og macs og vejer dem op mod hinanden – med Mac’en som taber.

Se dem nedenunder og bedøm selv, om de måler sig med originalerne fra nullerne.

'Flexibility'

'Having Choices'

'Touch-screens'

'Gaming'

'3 Monitors'

Og så originalerne

Og skulle du få lyst til at gense originalerne fra 00'erne er de samlet herunder: