Skandinavien længst fremme i it-skoene

De skandinaviske virksomheder fører an i Europa, når det gælder investeringer i it og telekommunikation, viser en ny prognose. Vi er simpelthen længere fremme i skoene herhjemme, mener ITEK. It-opsvinget ventes at fortsætte.

Vesteuropæiske it- og telekommunikationsmarkeder vil fortsætte opsvinget i år og næste år, selv om væksten i år bliver mindre end tidligere spået.

Det er prognosen fra den europæiske it-brancheforening Eito, som ser stærkest vækst i de skandinaviske lande.

- Vi er længere fremme i skoene i Skandinavien på mange områder, når det gælder it-anvendelse, siger branchedirektør Tom Togsverd fra ITEK, som er it-erhvervets brancheorganisation herhjemme.

Vækst på fem procent

På basis af Danmarks Statistiks konjunkturundersøgelser spår ITEK, at væksten i Danmark vil ligge omkring fem til seks procent i de kommende år.

På europæisk plan spår Eito en vækst i it-investeringerne på tre procent i 2004 til et niveau på godt 4,5 milliarder kroner. I 2005 forudses en stigning på fire procent.

Det er et mindre optimistisk syn end den seneste prognose, der lød på 3,1 procent vækst i 2004 og 4,4 procent vækst i 2005.

- Opsvinget i den brede økonomi er mere spredt end ventet, og det har ikke ført til højere it-investeringer så hurtigt som skønnet, erkender Eito ifølge Reuters.

Men den opdæmmede efterspørgsel på at udskifte aldrende it-systemer og skifte til nye avancerede mobiltelefoner vil være drivkraften på kort sigt, vurderer organisationen.

Det er samme billede Tom Togsverd oplever herhjemme.

- Den almindelige industri har været tilbageholdende med nye investeringer i et vigende marked. De økonomiske konjunkturer har vist fremgang, og det løfter nu investeringerne, siger han.

Eito's vækstforventning for de skandinaviske lande på 3,6 procent for i år og det samme næste år ligger lidt under ITEK's vurdering, men det kan skyldes en forskel i gradbøjningen af it-branchen, oplyser ITEK.

Væksten i skandinaviske investeringer i telekommunikation ventes at blive fire procent i år og 4,3 procent næste år.

Global vækst stærkere

På verdensplan vil væksten blive endnu højere, ifølge målinger foretaget af analyseinstituttet IDC, men det skyldes høje vækstforvetninger til lande uden for Europa og USA, der skal vinde terræn fra et lavere udgangskpunkt.

Af det globale marked sidder USA på en tredjedel, Europa på 30 procent og Japan på 12 procent. Den resterende fjerdedel er spredt over resten af kloden.

Skandinavien udgør ni procent af det vesteuropæiske teknologimarked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis