Godmorgen! Så blev det endelig - ENDELIG - fredag, og ugens sidste morgen-briefing er herunder velforvaret.
For sidste gang i denne uge er det Ditte Vinterberg Weng bag tasterne.
Og for sidste gang i denne ugen, vil vi hos Computerworld bede dig kære læser - hvis du ikke allerede har klikket dig ind, at deltage i vores undersøgelse af de 50 mest interessante it-virksomheders image.
Og du kan læse mere om den her.
Og som en sidste note, så kan du lige nu få dækket weekend-lytningen ind med det senste afsnit af Computerworlds spritnye podcast:
Her gennemgår chefredaktør Lars Jacobsen ugens største it-nyheder sammen med Computerworlds journalister. Klik på linket eller finde den i din podcast-app.
Og ny videre til dagens morgennyheder. God fornøjelse og god weekend!
Ny guide skal skaffe flere af de it-eksperter, der er behov for
Det skal være mere klart, hvilke muligheder der er for at læse en teknisk og naturviden-skabelig it-uddannelse. Det mener Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).
Interesserer man sig for it, teknologi og samfundets udfordringer, så kan det være svært at navigere i udbuddet af it-uddannelser.
15. marts skal tusindvis af unge træffe et vigtigt valg af uddannelse via kvote 2-ordningen. Og for at støtte dem, og guide potentielle it-studerende hen mod de danske it-uddannelser har ATV’s Digitale Vismandsråd lavet en oversigt over hvilke muligheder, der er for at læse en teknisk- naturvidenskabelig it-uddannelse.
Der findes i dag en stor underskov på 50+ it-uddannelser, og det er ikke altid tydeligt, hvilke uddannelser, der giver de dybe tekniske kompetencer, mener Ole Lehrmann Madsen, formand for ATV’s digitale vismandsråd og professor i datalogi på Aarhus Universitet.
“Det er svært at navigere i, hvad der er af relevante it-uddannelser, og derfor er der stor sandsyn-lighed for, at man ikke får set alle de gode muligheder. Vi har derfor lavet en oversigt over, hvilke it-uddannelser, der falder inden for de teknisk-naturvidenskabelige område. Den skulle meget gerne gøre det lettere at navigere i udbuddet af it-uddannelser, der giver de udviklingskompetencer, som samfundet har brug for.”
Se hele listen af it-uddannelser, hvor der er mangel på specialister her.
Unity køber AR-platformen VisualLive
Den danskstartede softwarevirksomhed Unity køber AR-platformen VisualLive.
Det sker i kølvandet på lanceringen af platformen Unity Reflect, der gør det let for virksomheder at samarbejde på tværs af projekter og data inden for digitalt byggeri.
Med VisualLive kan virksomheder konvertere CAD/BIM-modeller på arbejdspladsen til AR-format.
“Det gør det let at sammenligne byggetegninger med virkeligheden og samtidig holde styr på projekter, rapporter, og samarbejde på tværs af teams - alt sammen i realtid. Sammen med Unity kan vi udvide vores platforms muligheder og skalere globalt,” siger Saeed Eslami, adm. direktør og stifter af VisualLive.
Dette skriver Unity i en pressemeddelelse.
EasyPark Group er en forhåndgodkendelse fra at købe global parkeringstjeneste
Bilproducenten BMW Group og leverandør af finansielle og mobilitetstjenester Daimler Mobility AG, har udviklet PARK NOW Group til en global leverandør af digitale parkeringstjenester.
Det planlagte salg af PARK NOW Group til EasyPark Group vil udbygge dækningen af førende digitale parkerings- og mobilitetstjenester med parkering både på og uden for gadeområder, parkeringsvejledning, opladningsfunktioner til elbiler og sømløs in-car-integration.
BMW Group og Daimler Mobility AG blevet enige om at sælge deres joint venture til EasyPark Group, betinget af de relevante myndigheders forhåndsgodkendelse.
EasyPark, der er en stærk og meget erfaren international aktør, ønsker at erhverve sig PARK NOW med det formål at udbygge sine forretningsaktiviteter yderligere i overensstemmelse med sin globale vækstplan.
PARK NOW fungerer under mærkerne RingGO, PARK NOW, PARK LINE og PARK MOBILE i 11 lande. PARK NOW byder på digitale services relateret til parkering - både i parkeringsanlæg og på gaden i mere end 1.100 byer.
Dette skriver EasyPark i en pressemeddelelse.
Dansk datalog har udviklet suveræn algoritme til at finde den korteste vej
I 40 år har man ledt efter en algoritme, der kan finde den hurtigste vej mellem to punkter, der hele tiden kan ændre sig. Den er den type teknologi vores GPS bruger, når den beregne ruter.
Opgaven har ikke været så let, for den bedste rute kan pludselig blive den langsomste - eksempelvis vis der kommer bilkø på grund af vejarbejde eller en trafikulykke.
Men nu er eftersøgningen ovre. Datalog og lektor Christian Wulff-Nilsen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet har sammen med to forskerkolleger fundet opskriften.
Resultaterne blev præsenteret på den prestigefyldte konference FOCS 2020.
"Vi har udviklet en algoritme, som vi nu har det matematiske bevis for er bedre end alle de hidtidige algoritmer og det tætteste på optimal, som det nogensinde vil være muligt at komme, om vi så ser 1000 år ud i fremtiden," siger Christian Wulff-Nilsen.
Algoritmen er nu dét sæt regler, som bruger så lidt tid og så lidt computerhukommelse som muligt på at beregne den bedste rute i netværket. Det gælder ikke kun vejnet, men kan lige så vel være internettet eller andre typer netværk.
Miklu Silvanto bliver chefdesigner i Bang & Olufsen
Bang & Olufsen har udnævnt Miklu Silvanto til Senior Vice President og chefdesigner (CDO) for den danske lydvirksomhed.
Han bliver således medlem af selskabets globale ledelse og skal rapportere til administrerende direktør Kristian Teär.
Miklu Silvanto har omfattende erfaring fra teknologi og industrielt design og arbejdede i næsten ti år i Apples industrielle designteam, hvor han bidrog til at skabe nogle af selskabets mest ikoniske forbrugerprodukter.
Senest har han arbejdet for blandt andet Gemic og AirBnB.
Hos Bang & Olufsen bliver Miklu Silvanto ansvarlig for at drive virksomhedens designteam og skabe den næste generation af Bang & Olufsen-produkter.
”Miklu har omfattende erfaring med at lede teknologi- og designteams og skabe fremragende kundeoplevelser inden for både produkter og services. Samtidig deler han vores værdier, innovationsfokus og ambition om at skabe produkter, som vores kunder kan forelske sig i,” siger Kristian Teär i en pressemeddelelse.