Underskudsramt callcenter mister direktør

Danmarks største callcenter, Excellent Danmark, har mistet sin direktør gennem mere end fire år, Søren Schlüter. Han har sagt op i selskabet efter et skuffende år, som har resulteret i millionunderskud og væsentlige nedskæringer.

Administrerende direktør Søren Schlüter har sagt sit job op i Danmarks største callcenter, Excellent Danmark, efter at have stået i spidsen for selskabet i omkring fire et halvt år.

Opsigelsen kommer godt et år efter, at de nordiske aktiviteter i det underskudsramte hollandske callcenter SNT blev overtaget af svenske Excellent.

SNT fik til gengæld for salget 24 procent af aktierne - med en værdi på 40 millioner kroner - i Excellent.

Store omstrukturering

Søren Schlüter har i Danmark stået i spidsen for først SNT, dernæst Excellent-SNT, siden april 2000. Selskabet har samtidig med Søren Schlüters afsked taget navneforandring til Excellent Danmark.

Den danske direktør forlader selskabet i slutningen af en større omstrukturering, der kommer som følge af, at callcenterets store ambitioner om vækst i Danmark ikke er blevet opfyldt.

Tværtimod har salget skuffet, og den svenske koncernchef, Arne Weinz, siger til Computerworld Online, at han i 2004 forventer et underskud på to til tre millioner kroner i den danske afdeling af Excellent.

- Volumen har været lavere end forventet, og vi har taget vores forholdsregler og skåret ned. Vi har nedbragt omkostningerne væsentligt og fjernet nogle af de faste omkostninger, fortæller Arne Weinz.

Arne Weinz forventer derfor et lille overskud i fjerde kvartal, og han ser fortsat store vækstmuligheder for selskabet i Danmark næste år.

Presset salg

Hollandske SNT Group var hårdt presset på det nordiske marked, da selskabet i september 2003 blev overtaget af Excellent.

Alene det danske selskab fik et underskud på knap 10 millioner kroner i 2003.

Det nye samlede selskab, Excellent-SNT, kom ellers godt fra start i Danmark med et lille overskud i callcenterets første halve års levetid, men siden har omsætningen ikke levet op til forventningerne.

- Nogle kontrakter er stoppet, og vi har mislykkedes i at skaffe nye kontrakter og kunder. Vi har ikke været succesfulde på salgssiden, selvom markedet stadigt er stort og voksende, siger koncernchef Arne Weinz.

Udnytter chef-jagt

Nilfisks tidligere hovedsæde på Frederiksberg udgør det danske brohoved for de knap 600 medarbejdere i Excellent, hvis omsætning kommer fra salg af callcenter-ydelser og CRM (kundestyring) til større danske og udenlandske virksomheder.

Blandt kunderne i Danmark er Tiscali, som outsourcede sin kundesupport til SNT efter voldsomme problemer i Danmark. Tiscali har netop fornyet kontrakten med selskabet for få uger siden.

Herudover er også det nye Telia/Orange kunde.

Excellent er begyndt med rekrutteringen af en ny dansk chef, som forventes fundet inden for tre til fire måneder. Excellent udnytter anledningen til samtidig at lave en bred markedsføring af selskabet og dets produkter.

Svenske Anders Pettersson Sabel står i spidsen for den danske afdeling af Excellent, indtil selskabet finder en ny chef.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel