Artikel top billede

Streaming: Nysgerrige naboer og superhelte i forstæderne

WandaVision er karakteriseret af enorm kreativitet og høj produktionsværdi – og samtidig særdeles morsom og helt uomgængelig, hvis man er på Disney+

Superhelte befinder sig undertiden i trælse situationer, der får akutte missioner om at redde planeten til at blegne.

Der skal jo for eksempel også passes børn, laves mad og bæres skrald ud.

Desuden kræver kedsommelige jobs og diktatoriske, smådumme chefer deres. Det er et rent helvede. Men alt det ved man jo allerede, hvis man har set de to Pixar-film om The Incredibles.

I den nye WandaVision på Disney+ befinder to Avengers fra Marveluniverset sig i en lignende situation.

Wanda Maximoff /Scarlet Witch og androiden Vision fra Marvels univers bor inkognito i et parcelhus engang i halvtredserne efter at have overlevet begivenhederne i Avengers: Endgame.

Wanda (Elizabeth Olsen) passer hus, kødgryder og rengøring, mens Vision (Paul Bettany) tager på arbejde og imponerer kollegerne med sin evne til at betjene en strimmelregnemaskine med rasende effektivitet.

De har naturligvis begge deres superkræfter. Wanda er kraftfuld telekinetiker og kan bevæge ting ved tankens kraft. Vision kan også lidt af hvert. Som androide er han naturligvis vanvittigt klog, men kan også lave sit udseende om og gå gennem vægge.

Det er alt sammen ganske praktisk, så længe man bare ikke flasher det alt for meget overfor naboerne.

Da første afsnit finder som nævnt finder sted i halvtredserne er det komplet med dåselatter og i sort/hvid – hverken farve-tv eller bredformat fandtes jo dengang.

Men allerede i afsnit 2 begynder der så småt at dukke farver op, og sådan går det slag i slag op gennem tiden, indtil vi i afsnit seks og syv er på den anden side af årtusindskiftet. Originalt og velfungerende.

Mere skal ikke afsløres, men naturligvis er naboerne ikke alle sammen helt, som de giver sig ud for at være, og undervejs dukker der også andre personer op fra Marveluniverset.

WandaVision er formentlig en af mest originale serier indenfor de seneste år og helt uomgængelig, hvis man har Disney+.

Der har været en del hemmelighedskræmmeri omkring WandaVision, men angiveligt rummer første sæson ni episoder (hvoraf de syv i skrivende stund er frigivet). Det er endnu ukendt, om der kommer en sæson 2.

Titel: WandaVision / Kan streames på Disney+




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere