Artikel top billede

Trygs CIO Anne Nørklit Lønborg er midt i en kæmpe omstilling: ”Vi laver ikke længere 10-årige vandfaldsprojekter, hvor vi køber et kernesystem med all-inclusive”

Podcast, The Digital Edge:, Hør Tryg CIO Anne Nørklit Lønborgs bud på fremtidens it-afdeling i en verden fuld af outsourcing og stadig større skift til cloud.

Podcast: For de fleste af os er et forsikringsselskab en abstrakt størrelse og noget, som vi heldigvis mest kender på afstand, når ulykken er ude – eller når vi tager os sammen til at kigge på priserne.

Og med it-løsninger og stadig større grad af selvbetjening er det nemt at komme endnu længere væk fra kunderne.

Men sådan behøver det ikke at være. Især ikke hvis det står til Anne Nørklit Lønborg, der er CIO hos Tryg.

Tryg har været igennem en transformation, hvor målet er at få it til at spille en helt central rolle, når det handler om at skabe gode, engagerende kundeoplevelser – og samtidig være enableren, når forretningen skal udvikles.

Det arbejde var en af årsagerne til, at Anne Nørklit Lønborg var en af de fem nominerede til titlen som Årets CIO i 2020.

Anne Nørklit Lønborg ergæst i den nyeste udgave af podcasten The Digital Edge, hvor du kan høre hendes bud på tre centrale CIO-emner:

  • Hvordan fremtidens it-afdeling ser ud i en verden fuld af outsourcing og stadig større skift til cloud.
  • Hvordan man bedst muligt griber transformation af kernesystemerne an.
  • Og om hvordan man hos Tryg har udviklet en model, hvor ledelsen har en fast ramme for langtidsinvesteringer til store nye tiltag, som prioriteres løbende.
Alt det, og mere til, kan du høre om i den seneste episode af The Digital Edge.

Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, for Nordeuropa hos SAP.

Husk du kan abonnere på The Digital Edge på iTunes (link) eller RSS (link)

Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback.